10 grundøvelser i gymnastik

Hvis du eller dit barn er ny til gymnastikken, så får du her et række gode forslag til grundøvelser, som du kan øve dig på. Man skal som bekendt kravle, før man kan gå – eller i dette tilfælde, kunne lave en håndstand og en vejrmølle, før man kaster sig ud i en double out eller tredobbelte saltoer.

Du skal med andre ord sørge for at tage et skridt ad gangen, hav lidt tålmodighed, og så kan du stille og roligt opbygge din pallette af gymnastikøvelser.

Vi har opbygget listen med de 10 grundøvelser i mere eller mindre teknisk eller aldersmæssig rækkefølge. Måske lærer du en af de senere øvelser før en tidligere, men som tommelfingerregel er det en god idé at få nogenlunde styr på øvelse #1, før du går videre til #2 osv.

Til sidst i guiden giver vi dig nogle ekstra bonusøvelser, som de helt små gymnaster kan bruge til at opbygge bl.a. balance og kropskontrol fra de tidlige år.

#1 – Håndstand

Håndstanden er en klassisk del af gymnastikken og fylder rigtig meget som grundelement, selv for de allerdygtigste gymnaster i verden. Heldigvis har de fleste af os en nogenlunde fornemmelse af håndstanden – eller at stå på hænder, som vi også kalder det.

Mange af os har gjort det helt af os selv som børn, fordi det var sjovt. Måske kan du ikke stå på hænder i hverken 10, 30 eller 60 sekunder, men det gør ingenting – det kan læres, ligesom alt andet på listen.

Håndstanden er god, da den giver måske balance og kropsstyrke til dig som gymnast. Den indgår som sagt i øvelserne for selv nogle af verdens bedste gymnaster, og den er udgangspunktet for alt fra disciplinen balancebom eller håndstand i ringe i redskabsgymnastik til overslag på hesten i minitrampolinen i TeamGym.

Sådan kommer du i gang: Hvis du er helt ny, eller hvis det drejer sig om dit barn, der skal i gang for første gang, så kan du tilgå håndstanden ved at træne den op ad en væg eller en ribbe.

Det er fint at bruge støtte i starten, og efterhånden som balancen bliver bedre, kan du stille og roligt skubbe dig selv lidt ud fra væggen med hælene, mens du står midt i din håndstand.

#2 – Vejrmølle

Den næste øvelse er også en, de fleste af os nok har lavet hen ad græsplænen som små. Vejrmøllen er essentiel for mange af de øvrige øvelser, og på samme måde som håndstanden er den en vigtig del af alle dygtige gymnasters arsenal af øvelser.

Du kender formentlig til øvelsen allerede, men for en god ordens skyld fastlægger vi lige, hvad en vejrmølle er for en størrelse. Vejrmøllen er lidt lige som en håndstand, men i stedet for at stå stille i opret stilling, så skal du sætte din ene hånd ned i gulvet sidelæns, hvorefter du svinger dit modsatte ben op i luften, sætter næste hånd i gulvet og til sidst svinger det andet ben med op.

Det hele foregår som sagt sidelæns, hvormed du skaber en rotation lidt ligesom et gammelt møllehjul – deraf navnet vejrmølle. Du drejer rundt hen over gulvet ligesom et møllehjul. Selvom det kan virke som en banal øvelse, så fungerer den som et godt fundament for andre øvelser såsom kraftspring og overslag.

Sådan kommer du i gang: Når du skal øve dig på din vejrmølle, så kan du begynde med at lave den hen over mindre puder på ca. 30-40 cm i højden.

Det gør ikke noget, hvis dine ben ikke kommer helt op i lodret position – de må gerne svinge mere eller mindre vandret hen over puden.

Det vigtigste er, at du får trænet bevægelserne i øvelsen og dermed også lærer at koordinerer dine arme og ben korrekt; først højre hånd i puden, så løft og begynd at svinge venstre ben, så stemmer du i med venstre hånd i puden, og til sidst svinger du også højre ben med over.

#3 – Araberspring

Et araberspring er den naturlige udvikling af din vejrmølle. Først når du har helt styr på møllen og kan lave den perfekt med dine ben fuldstændig i lod, så kan du gå videre til at træne dit araberspring.

Araberspring kaldes også mere formelt for rondat, men i daglig tale bruger gymnaster ordet araberspring, så det fortsætter vi med her i guiden.

Et araberspring minder lidt om en vejrmølle. Du kommer løbende hen ad gulvet eller måtten, sætter dine hænder ned foran dig i løberetningen, hvorefter du begynder at svinge benene op i luften.

Forskellen kommer dog sådan ca. hér. For mens du i vejrmøllen forsætter rundt med et ben ad gangen, så samler du i araberspringet dine ben oppe i luften, mens du roterer kroppen, så du til sidst lander med ryggen mod løberetningen.

Når dine ben er i lod, og du har samlet dem, så skal du så småt til at sætte af med hænderne, mens du kipper i hoften. Denne del er vigtig, da den sikrer moment og fremdrift i springet. På den måde kan dit araberspring give dig kraft nok til at fortsætte ind i næste spring, som typisk vil være en flikflak eller en baglæns salto.

Sådan kommer du i gang: Hvis du skal træner araberspring fra bunden og har helt styr på din vejrmølle, så kan det være en fordel at træne springet til mavelanding. Dette gør du ved at have en nedspringsmåtte eller springgrav placeret for enden af din springmåtte.

Den skal gerne være hævet et godt stykke over springmåtten. Når du så har dine ben oppe i luften og begynder at rotere kroppen, så lander du blot på maven i landingsmåtten.

Når du har styr på denne del, så kan du begynde at øve dig i at skubbe fra med hænderne og kippe i hoften, og til sidst kan du sænke nedspringsmåtten og forsøge at komme helt rundt og lande på ryggen.

#4 – Ophop

Nu har vi været igennem de første tre grundøvelser, som alle tager udgangspunkt i gulv eller bane. Nu er vi kommet til ophoppet, som trods sit lidt kedelige udseende under udførelsen er afsindig vigtigt at have styr på, hvis du vil gå videre til egentlige gymnastikspring såsom salto og barani.

Et ophop går ud på, at du springer eller løber ind i en minitrampolin, sætter af og derefter springer frem og op, mens du forsøger at strække din krop og spænde op i den under springet.

Det er selve udførelsen af springet, som er vigtigt ved et ophop. Når du øver det i starten og ikke er så trænet i springet, så vil du nemlig bemærke, at du nemt kan komme til at få for meget overbalance og begynde at rotere fremover midt i springet. Det resulterer i, at du lander på knæene eller maven, og det viser, at du ikke har kontrol over din krop oppe i luften.

Derfor er ophoppet et vigtigt grundspring, og når du kan lave et perfekt ophop med strakt krop, herunder vriste og arme, og afslutte det med en sikker og solid landing uden at vakle, så er du klar til at øve de næste spring i trampolinen.

Sådan kommer du i gang: Hvis du har mod på det, så kan du bare gå i gang med at øve dit ophop på normal vis, så at sige. Du placerer en minitrampolin foran en landingsmåtte – brug gerne en måtte til at løbe på hen mod trampolinen, og ellers kan gulvet i gymnastiksalen fint bruges.

Du løber nu hen mod trampolinen, springer ind i den og sætter af, så du kommer op i luften. Sørg for at lande i trampolinen og sætte af med begge fødder.

Hav armene ned langs siden, og når du så sætter af i trampolinen, så svinger du samtidig dine strakte arme frem og hop for at få bedre opdrift i springet. Spænd godt op i mave, ryg og resten af kroppen under springet, og forsøg at gøre dine ophop så kontrollerede og lige som muligt.

Hvis du vil lægge endnu mere forsigtigt ud, så kan du med fordel starte med at placere en minitrampolin foran en landingsmåtte, men således at den står omvendt.

Stil dig herefter op på trampolinens øverste kant eller på en plint eller måtte bagved i samme højde som trampolinen eller højere. Så stiller du dig klar med strakt krop og armene ned lands siden, hvorefter du stille og roligt hoppe ned i trampolinen og laver dit ophop på samme måde som beskrevet ovenfor.

#5 – Lukket salto

Saltoen er nok et af de spring, de fleste forbinder allermest med gymnastik, og særligt springgymnastik. Det er også det næste spring, du kan gå i gang med at øve, når du har styr på dit ophop og de øvrige tidligere spring her på listen.

En salto er en forlæns 360 graders rotation, hvor du drejer hele vejen rundt i springet og lander på fødderne igen – lidt samme bevægelse som en kolbøtte, bare i luften.

Der findes forskellige slags saltoer, og denne første såkaldt almindelige salto hedder en lukket salto. Det hedder den, fordi du lukker kroppen sammen som en kugle, i modsætning til f.eks. en strakt salto eller hoftebøjet salto, som vi har med til sidst her i guiden.

Det er ikke særlig avanceret at komme rundt i selve saltoen, men det kan være udfordrende for begyndere at lande stabilt og solidt hver gang. Vær altid opmærksom på at have en kvalificeret træner til at tage imod dig, når du øver spring – særligt de mere roterende nogle af slagsen ligesom saltoen, hvor du undervejs hænger med hovedet nedad.

Sådan kommer du i gang: Den allernemmeste måde at træne din salto på i begyndelsen er ved at spring ned eller ind i en trampolin, som fører dig videre til en nedspringsmåtte eller en springgrav. Her kan du så forsøge at lave ¾ af saltoen og lande på ryggen, hvis det virker mere overkommeligt for dig.

Når du udfører selve springet, så er det vigtigt, at du folder kroppen helt sammen i en lukket kugle. Du skal forsøge at tænke på, at dit blik skal være rettet mod din navle, og du skal have din hænder og arme foran og rundt om dine skinneben. På den måde sikrer du, at du har den rigtige kropsspænding, som en salto kræver.

Er der tale om helt små børn eller øvrige gymnaster, som starter på et lavt teknisk niveau, så sørg først og fremmest for at have 100 % styr på opspringet i trampolinen, som beskrevet i punkt #5 her i guiden.

Dernæst kan det være en god idé at træne kropsspænding og rotation om horisontalaksen ved at lave kolbøtter – f.eks. ned ad kiler eller skrå måtter.

#6 – Overslag

Det var svært at vurdere, om overslaget skulle ligge før eller efter saltoen her på listen. Det gør sådan set ikke det store, om du øver det ene eller andet spring først, da de kan minde lidt om hinanden, men bruges på vidt forskellige måder.

Et overslag er et spring, hvor du går op på dine hænder fremad foran dig, i springretningen. Men i modsætning til f.eks. en håndstand, så skal du i overslaget ikke blive stående på hænder, men derimod fortsætte med at svinge benene fremover, så du ender med at lave en fuld rotation om din horisontalakse, ligesom i saltoen.

For at kunne lave et overslag er det vigtigt, at du i forvejen har nogenlunde styr på både din håndstand, din vejrmølle og dit araberspring. Overslaget kræver nemlig, at du med en vis sikkerhed kan være din egen kropsvægt og gøre det under nogenlunde kontrol.

Overslaget er et godt spring at få med i dit arsenal, da du kan bruge det både for sig selv eller i kombination med andre spring hen over et gulv, en airtrack eller en springbane. En kombination kunne f.eks. være overslag efterfulgt af en forlæns lukket salto, eller overslag efterfulgt af barani og en baglæns salto.

Sådan kommer du i gang: Et perfekt overslag indebærer et lille afsæt med hænderne, når du skal svinge benene det sidste stykke godt. Derfor kan det være en god idé at starte med at øve dig på at gå op i en håndstand, og så skubbe dig tilbage igen med hænderne – lav et lille hop, så at sige.

Når du har mod på et fortsætte rotationen forover, så kan du gøre det ned i en nedspringsmåtte eller en hævet springgrav, som er blød at lande i. Sørg så for at komme langt nok rundt, til at du kan lande på ryggen. Du øver dermed ¾ af hele springet.

Når du har styr på ovenstående og samtidig kan skubbe lidt fra med hænderne, så kan du begynde at sænke springgraven, så du kan komme helt rundt og lande på fødderne.

Der skal gerne komme mere og mere kraft i dit spring, efterhånden som du bliver bedre til det. På den måde kan du til sidst fortsætte direkte ind i andre spring og lave kombinationer, som beskrevet længere oppe i dette afsnit.

#7 – Flikflak

Flikflak er et spring, som mange nye unge gymnaster ser frem til at lære. Det bliver også flittigt brugt af de professionelle gymnaster til konkurrencer på såvel gulv som tumbling i f.eks. TeamGym. En flikflak er et spring, hvor du nærmest gør det samme som i overslaget – bare baglæns.

Det adskiller sig dog alligevel en smule fra overslaget, da du som regel ønsker at få mere kraft på din flikflak og mere spring i det, så at sige. Det kan i højere grad sammenlignes med et kraftspring, igen bare baglæns.

En flikflak går med andre ord ud på, at du spring bag over i en fuld rotation om din horisontalakse, men med hænderne i gulvet. Den er perfekt at bruge i springkombinationer og kan sættes sammen med både forlæns og baglæns spring.

En kombination kunne f.eks. være et araberspring efterfulgt af en flikflak og så en baglæns salto til sidst. Skal det være mere avanceret kan den også bruges i en kombination, der f.eks. starter med et araberspring efterfulgt af en eller flere flikflakker, som du kører videre over i en baglæns salto med 1,5 skrue, hvilket får dig til at kigge fremad mod springretningen igen; og så kan du egentlig starte forfra eller slutte af med saltoen.

Det kræver både gode kropskontrol, styrke og ikke mindst mod at lave en flikflak, og særligt hvis det skal ske på gulv eller indgå som en del af en sekvens med flere spring. Derfor kan det være en god idé at træne springet stille og roligt i et tempo, du føler dig tryg i.

Sådan kommer du i gang: Uanset dit niveau, så bør du øve din flikflak med en flikflaktræner eller en rulleplint i skum. Disse to hjælperedskaber er guld værd, når du skal vænne dig til fornemmelsen af at springe bagover, som en flikflak kræver.

En flikflaktræner kan fås i forskellige former og størrelser, men fælles for dem er, at de er udformet som en stor rund skumcylinder. Formålet er, at du glider eller falder ned på flikflaktræneren eller rulleplinten på ryggen, hvorefter din træner hjælper dig med at svinge benene op og bagover.

Armene glider stille og roligt ned langs flikflaktræneren, til dine hænder rammer gulvet på den anden side, og du dermed kan svinge benene det sidste stykke hen over og færdiggøre din flikflak.

Når du føler, at du har nogenlunde styr på din flikflak hen over en rulleplint eller en flikflaktræner, så kan du med fordel begynde at træne springet ned i en springgrav eller en anden blød nedspringsmåtte.

Bruger du en springgrav, så kan du sænke den under gulvniveau, stille dig på kanten af gulvet med ryggen mod graven, og så springe bagover, ligesom du ville gøre det på flikflaktræneren – denne gang får du ingen støtte i ryggen, men til gengæld lander du blødt.

#8 – Lukket baglæns salto

Det næste spring er en slags smuk kombination af flikflakken og den forlæns salto, som du tidligere har lært. En lukket baglæns salto er et spring, som – når det udføres korrekt – ser flot ud for sig selv.

Men det kan kombineres med mange andre spring på listen, og saltoen kan varieres på et utal af måder med skruer og kropsholdninger.

En lukket baglæns salto, eller en baglænder, som den også så mundret kaldes, er ikke et særlig kompliceret spring, når først du har fanget teknikken fra nogle af de første begynderøvelser og -spring. Selvom det kan virke som et svært spring, hvis du ikke har prøvet det før og kun set det, så er det tekniske niveau ikke voldsomt højt.

Faktisk ligger det mest af alt på plads #8 på listen, fordi baglænderen er et spring, som kræver en portion mod, da det kræver sin mand eller kvinde at svinge rundt i luften med hovedet nedad. Det er da også et af de spring, hvor det er meget vigtigt at have en modtager stående klar til at tage imod, indtil du kan det forsvarligt på egen hånd.

Sådan kommer du i gang: Hvis vi tager udgangspunkt i, at du er relativt ny til gymnastik og derfor heller ikke har den store erfaring med forlæns saltoer og flikflakker, så bør du tage det stille og roligt med din baglæns salto.

I begyndelsen kan du lave øvelser liggende på ryggen på gulvet; herfra ruller du dig selv sammen i en kule med hænderne på dine skinneben og med hovedet ned mod navlen – ligesom i den forlæns salto. Herfra kan du så trille lidt fra side til side, enten alene eller ved hjælp af en træningsmakker.

Det kan virke lidt fjollet, men denne øvelse er meget givende i forhold til at styrke din balance og kropskontrol, mens du er foldet sammen i saltoposition.

Dernæst kan du gå i gang med at øve dig i baglæns kolbøtter, evt. ned ad kiler eller skrå måtter. Optimalt set bør du gøre dette, indtil du kan lave din kolbøtte kontrolleret og i en lige linje.

Når du føler dig klar til at træne selve saltoen med noget luft under dig, så kan du gøre ligesom med flikflakken i afsnittet ovenfor. Har du en springgrav til rådighed, så kan du sænke denne under gulvhøjde, så du får noget springhøjde at gøre godt med.

Efterhånden som du får mere kontrol og højde på din baglænder, så kan du hæve springgraven eller mindske antallet af puder, du står på, så du fjerne hjælpehøjden så at sige.

Apropos højde, så sørg altid for at fokusere på at kippe hagen ned mod brystet og få så god højde på dit spring, som muligt. Mens fokus i flikflak også er at få noget længde på, så er højden altafgørende i din baglæns salto, da springet ellers kan være relativt farligt at udføre.

#9 – Barani

Barani er et af de sjovere spring, du kan begynde at tilføje til dit udvalg af spring, når du har styr på saltoen og araberspringet. En barani er groft sagt en forlæns salto med halvskrue. Alt efter hvem man spørger, så er en rigtig såkaldt halvskrue en hoftebøjet salto, hvor skruen først kommer hen mod slutningen af springet.

Omvendt er en barani en salto, hvor halvskruen starter tidligt i springet og nærmest varer hele vejen igennem saltoen. Uanset hvordan man vil definere sin barani, så er den under alle omstændigheder en forlæns salto med en halvskrue.

Baranien er et fint spring at få med i dit arsenal, da du kan udføre det for sig selv, hvor det kan se flot ud med stor højde under sig – eller du kan bruge det i mange springkombinationer.

Da en barani indebærer en halvskrue, betyder det, at du vender din krop 180 grader under springet, hvilket er praktisk, hvis du vil gå fra f.eks. et overslag til senere at lave en baglænder. I så fald kunne springkombinationen se ud som følgende: Overslag, barani, baglæns salto.

En barani kan dog også indgå i andre og mere avancerede spring, hvor du kombinerer flere øvelser i ét og samme spring. Der kunne f.eks. være tale om en barani-in, som er et eftertragtet og avanceret spring, som mange unge gymnaster drømmer om at kunne lave en dag.

Springet består af en to forlæns saltoer i træk, hvor den første er en normal salto, mens nummer to er en barani. Det resulterer i, at du lander med ryggen mod springretningen, da du vil have drejet 180 grader i den anden salto.

Sådan kommer du i gang: Når du er tilpas nok i alle øvrige spring her på listen, så giver det næsten sig selv at træne din barani. Det vil føles som et araberspring i luften.

Dog kan du ligge stille og roligt ud, hvis du vil – det kan du f.eks. gøre ved at træne din forlæns salto, hvor du gradvist lægger mere og mere skrue i springet, indtil du til sidst har 180 graders rotation i.

Hvis du har en trampolin til rådighed, så du kan få god højde på dit spring, så kan du tænke din barani som en salto, hvor du springer strakt op med armene op i luften.

Når du så er på vej rundt i første halvdel af din salto, kan du føre dine arme ned mod rotationshoften, evt. asynkront med den modsatte hånd først. Hvis du vil rotere mod højde, så fører du altså din venstre arm ned mod højre hofte først, hurtigt efterfulgt af din højre arm.

#10 – Hoftebøjet salto

Det sidste spring på listen er en hoftebøjet salto. Du kan både lave en hoftebøjet salto i forlæns og baglæns version, da princippet er det samme. En hoftebøjet salto, også kaldet hoftebøjet i daglig tale, går ud på at lave opspringet til en almindelige salto, men i stedet for at lave den lukket ved at folde dig sammen til en kugle, så kipper du i hoften, strækker dine ben og tager fat bag på dine lægge eller omkring akillessenen med dine hænder.

Forestil dig, at du står helt roligt og ret på gulvet. Forestil dig så, at du skal bukke dig ned og nå dine tæer med strakte ben – men i stedet for at lægge fingrene på dine tæer, så tager du fat bag på dine lægge i stedet for.

Sørg sorg samtidig for stadig at kippe med nakken, så dit hoved er bukket ind mod brystet eller navlen for bedre sikkerhed. Så har du sådan set formen på din hoftebøjede salto.

En hoftebøjet virker måske ikke som det sværeste spring på listen, og for nogle gymnaster vil den også naturligt komme før f.eks. barani eller flikflak, men den kan være relativ svær at mestre, så både spring og landing sker flot og sikkert. Derfor ligger den sidst på listen.

Ligesom med mange af de øvrige spring, så kan en hoftebøjet bruges på flere måder; du kan lave den for sig selv på lavere niveau, kombinere den i en springsekvens eller tilføje den til en springkombination ligesom i barani-in-eksemplet i afsnittet oven for.

Faktisk kan den hoftebøjede salto med fordel bruges i en barani-in. Den første af de to saltoer er som sagt en almindelig forlæns salto, mens nummer to så kan være en hoftebøjet med halvskrue.

Sådan kommer du i gang: Foruden øvelsen med at stå på gulvet og bukke dig ned, som beskrevet ovenfor, så kan du også træne din hoftebøjede salto ved først at lave springet til en ryglanding i en blød springgrav, indtil du får fornemmelsen af formen på springet, mens ud er i luften.

Et godt tip er at huske på, at du bør få nok luft under springet til, at du kan nå at rette din krop ud i strakt position igen lige inden landingen.

Det bliver hurtigt noget rod og relativt usikkert, hvis du lander din hoftebøjede i sammenfoldet form. Fokuser derfor på at rette ud i tide, så du kan lave en flot landing med strakt krop og strakte arme op over hovedet.

3 bonusøvelser til de allermindste gymnaster

Hvis dit barn skal til at begynde til gymnastik og gerne vil øve sig lidt mere, så får du her tre idéer til øvelser for de mindste. Her taler vi om helt små børn eller større børn, som føler behov for at få de grundlæggende motoriske dele af gymnastikken på plads.

Kolbøtte

Kolbøtten virker som en leg for de fleste børn – og alligevel er den en vigtig del af de mange spring i gymnastikkens verden. Kolbøtten indebærer flere elementer, hvorfra vi kan trække tråde over til nogle af de spring, vi har haft med her på listen.

Først og fremmest kræver en flot udført kolbøtte balance og kropskontrol. Hvis barnet ikke spænder op og koncentrerer sig under kolbøtten, så kan den hurtigt blive skæv, eller gymnasten kan få overbalance og vælte ned til en af siderne.

Dernæst tvinger kolbøtten barnet til at øve sig i at rotere om sin horisontalakse. Det er en god fornemmelse at vænne sig til som lille gymnast, da den senere bliver nødvendig i spring som forlæns og baglæns salto, overslag, flikflak osv.

Armgang

Armgang kan også fint bruges som grundtræning til de mindste gymnaster. Øvelsen giver ikke voldsomt meget til balancen, men til gengæld øger den barnets kropskontrol og ikke mindst styrke.

Og selvom vi ikke er fortalere for, at børn skal styrketræne i traditionel forstand, så er styrken dog alligevel en stor del af gymnastikken, når man bliver lidt ældre og mere ambitiøs med sin idræt.

Derfor giver det fin mening at få denne øvelse integreret som en del af gymnastiktræningen helt i starten. Den kan også indgå som et sjovt element af lege med gymnastikredskaber; f.eks. i form af en forhindringsbane eller en omgang ’jorden er giftig’ rundt i gymnastiksalen.

Balancetræning

Balance er altafgørende i gymnastik, uanset om det gælder rytmisk gymnastik, redskabsgymnastik eller springgymnastik.

Derfor skal det også være en af de færdigheder, som fra starten af indgår i gymnastiktræningen for dit barn, hvis det skal udvikle sig til at blive en dygtigere gymnast.

Som udgangspunkt indgår der balancetræning i de fleste øvelser, men hvis du vil fordre en mere koncentreret træning af balancen, så kan du bruge følgende øvelse:

Lad barnet træne sin balance hen over en balancebom eller en smal bænk. I starten kan det give mening at lade en voksen instruktør eller forælder gå med og holde i hånd som støtte; senere hen kan I sænke den øverste bom, hvis der er to, hvormed barnet selv kan støtte sig til den med hånden efter behov.

Når barnet har helt styr på balancegangen og kan gå uden hjælp, så kan du intensivere sværhedsgraden ved enten at placere en lille ærtepose eller lignende genstand på barnets hoved, som ikke må falde ned undervejs. Du kan også give barnet bind for øjnene, hvormed der kommer mere fokus på kropskontrol og føling med kroppen generelt.

Vær tålmodig, og nyd processen

Slutteligt får du et sidste enkelt, men vigtigt råd med på vejen: Hav altid tålmodighed med gymnastikken, og nyd ikke mindst processen og rejsen mod at blive en bedre gymnast.

Rådet gælder, uanset om det er dig selv eller dit barn, der skal til at træne gymnastik. Ligesom med alt andet her i livet, så bliver man først dygtig til gymnastik med masser af træning, vedholdenhed og gentagende øvelser af de enkelte spring.

Heldigvis synes de fleste mennesker, at gymnastikken er sjov i sig selv, lige så snart man er kommet lidt i gang, og så nyder man helt automatisk processen.

Men hvis du ind imellem føler, at du er ved at køre død i at træne håndstand eller halvskruer, så husk dig selv på, hvor du var for en måned siden, for et år siden, eller hvor længe siden det nu er, du er begyndt på gymnastikken. Så kan du fornemme, at du gør fremskridt, og du kan minde dig selv om, at processen er vigtig, og at du nok skal lære det næste spring, før du ser dig om.