Inderst inde, så ved vi godt, at det er en god idé at dyrke sport. Du har sikkert hørt flere brudstykker af information rundt omkring angående fordelene ved motion. Faktisk virker der næsten til at være en endeløs række af fordele ved at holde sig aktiv – og alligevel så er der mange, der ikke kommer i gang. Denne liste vil opliste en masse forskellige områder, som sport og motion har en indvirkning på. Det er nemlig ikke ren logik, der vil få dig afsted – det handler også om at skabe en vane, der gør det nemmere

Styrkede led, knogle og muskulatur

Fysisk aktivitet modvirker en lang række fysiologiske sygdomme. Det kan både være en direkte virkning, som f.eks. forebyggelse mod knogleskørhed. Men billedet er mere kompliceret end som så. Motion kan også være en faktor i at forhindre overvægt, som belaster kroppen med en række andre sygdomme og lidelser – og dermed hjælper motion så også indirekte med at forebygge dette. Al fysisk aktivitet er gavnligt, så længe du ikke overbelaster kroppen, men variation kan anbefales. Det holder både interessen oppe og udfordrer forskellige muskelgrupper, så du får mere ud af din træning.

Underholdning og sociale relationer

Sport er også lig med underholdning, f.eks. på banen eller i træningssalen. Der er nu til dags også en masse ikke-fysiske aktiviteter der kan distrahere os, herunder mentale sportsgrene som poker eller skak, der stimulerer hjernen på en måde der skaber mere lykke. Derudover er mange sportsgrene også sociale, f.eks. med aktiviteter i foreningen eller i holdspil. Det skaber relationer, hvor man hurtigere forpligter sig til at dukke op, så man kan se sine venner. Det skaber en god forbindelse mellem motion og lykke i hjernen. Derudover kan børn også blive bedre til at lære de sociale spilleregler og hvordan man er en god ven.

Mere fokus og bedre præstation

Sidst men ikke mindst, så er der også mentale fordele ved at dyrke motion. Motion gør os bedre til at huske og koncentrere os. Det kan være lig med, at vi bliver bedre til at lære, præsterer bedre på skole og arbejde, og kan fordybe os. Derudover, så opfrisker motion også hjernen. Hvis du f.eks. motionerer om eftermiddagen, kan du undgå den typiske ”afternoon slump” og i stedet have mere overskud. Der er flere undersøgelser der peger på, at folk der dyrker motion generelt klarer sig bedre til tests (stik imod mange fordomme). Så hvis du gerne vil præstere godt på skolen eller arbejdet, så er det med at komme i bevægelse.

Skab gode vaner – gør det sjovt!

Selvom det rent logisk virker helt oplagt at komme i gang med at dyrke motion, så er der stadig mange, der vælger ikke at gøre det. Hvordan kan det være? Det er den samme årsag til, at folk ryger, drikker for meget alkohol, eller generelt træffer dårlige beslutninger. Inderst inde ved vi egentlig godt, hvad vi burde gøre. Men vores følelser og vaner får vores hjerne til at trække i en anden retning. Hvis du gerne vil bryde mønsteret, skal du først og fremmest finde en sport du nyder. Det er ligemeget hvilken type sport det er. Det er trods alt ikke alle, der synes det er sjovt at løbe. Så find noget, der får dig til at stoppe med at kigge på uret og bare have det sjovt. Det øger chancen for, at du vælger at komme igen næste gang. Det kan også være, at du enten er til alene- eller holdsport. Måske er gymnastik helt perfekt for dig, for du elsker at udfordre kroppens styrke og du kan møde nye mennesker. Omvendt, kan du måske bedre lide at ride eller dyrke vægtløftning, fordi du så primært skal fokusere på hvad du selv laver.

Når først du er i gang, handler det bare om at gøre det nemt at komme afsted. Når først den gode vane sidder på rygraden, skal du nok få motioneret i hverdagen.