Selv når man bliver ældre, er der fordele ved at gå til gymnastik. Faktisk er det som ældre vigtigere end nogensinde før at bevæge sig. Dette er danskerne heldigvis klar over, da flere og flere over 60 år dyrker en form for idræt. Det betyder, at flere og flere ældre er blevet mere bevidste om, at de selv spiller en rolle i forhold til at vedligeholde deres sundhed. Den fysiske aktivitet er med til at skabe overskud i hverdagen samt give mere tilfredse og glade mennesker.

Det er dokumenteret af Sundhedsstyrelsen, at mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen har en positiv indflydelse på fysisk funktionsevne og dødelighed hos de ældre. Derudover kan balancen, konditionen, udholdenheden og den øgede styrke forbedres gennem fysisk aktivitet. Gymnastik er derfor langt fra kun for de unge, men kan dyrkes af alle i alle aldre med stor fordel.

Gode elementer at træne som ældre

Som ældre udfordres kroppen til at udføre dagligdagens gøremål. Bevægelighed i benene, skuldrene, armene og ryggen er nødvendig i forhold til at kunne tage tøj på. Balancen skal vedligeholdes for at tage sko på. God reaktionsevne kræves for at kunne bevæge sig sikkert i trafikken og se biler og cyklister. God kondition, gangfunktion, udholdenhed og muskelstyrke kræves til indkøb. Der hersker altså ingen tvivl om, at træning er nødvendig som ældre. Især alsidig træning er en fordel – og det får du gennem gymnastikken.

En stor fordel er at vælge en gymnastikklub som ældre. Her er du omgivet af eksperter, der ved, hvad de foretager sig. På denne måde kan de sikre sig, at du udøver gymnastikken på korrekt vis, og at du derfor ikke overbelaster eller skader dit helbred. Det er altså et sikkert miljø, hvor du også er omgivet af andre på din egen alder. Dertil har du adgang til alt det udstyr, du har brug for. Balancebjælker, støttestænger, bolde, tykke måtter osv. gør træningen meget nemmere og mere effektiv.

Meget mere end bare gymnastik

Ud over det sundhedsmæssige aspekt, som klart er en kæmpe fordel ved gymnastik, må de sociale forhold ikke glemmes. Via gymnastik får du nemlig mulighed for masser af samvær med andre mennesker. Interessen for gymnastikken skaber et sammenhold og fællesskab, som mange ældre nyder yderst godt af. Du får derfor både styrket din sundhed og øget dine bekendtskaber, hvis du starter til gymnastik. Kombinerer du dette med fiskeolie som Omega 3 syrer sammen med D vitamin, vil du kunne opnå en sundere livsstil. Disse kosttilskud hjælper på inflammationen, og døjer du derfor med gigt, er dette det perfekte tilskud til træningen.

Gymnastik er altså ikke bare gymnastik. Du får mulighed for at udfordre dig selv, konkurrere mod andre, lege, more dig, få spænding i hverdagen og socialt samvær. Det er aldrig for sent at starte til gymnastik – heller ikke selvom du er fyldt 60 år. I nutidens samfund er det faktisk trendy at gå til gymnastik som senior, da du signalerer til omverden, at du tager hånd om dig selv. Er du bekymret for at overbelaste din krop, vil senior træning i vand måske være ideelt for dig. Gennem træning i vand skåner du nemlig leddene, hvilket for mange er en unik måde at træne på.

Det helt rigtige træningstøj

Det er klart, at du skal trække i træningstøjet, når gymnastikken kalder. Det er yderst vigtigt at vælge noget træningstøj, som du føler dig godt tilpas i. Situationen kan i forvejen være udfordrende, og derfor skal du ikke generes af klæbrigt eller ubehageligt tøj. Løse track suits er det skønneste valg til træningen. Ud over at være særdeles komfortabelt at have på er det virkelig trendy. Løst Sportswear finder du bl.a. hos Lykke by Lykke.

Ud over det gode træningstøj skal du have et par gode gymnastiksko. Et par gode gymnastiksko sørger for, at du har god kontakt med gulvet. Herved minimerer du risikoen for skader, da skoens sål er skridfast. Dette giver dig en effektiv og tryg træning.