Flying Superkids begejstrer næsten alle, der ønsker en familieoplevelse. 

Det er svært at engagere vores børn i dag, da de er vant til et højt niveau af underholdning fra alle skærmene. YouTube sætter standarden for ultra høj aktion, og vores børn er vant til det.

Derfor er det blevet vanskeligere at skabe aktiviteter for børn. Gymnastik indlæres ikke hurtigt, og det tager tid at mestre en vejrmølle. Det kan tage flere måneder, hvilket ikke altid harmonerer med vores børns forventede underholdningsniveau.

Derfor er den interne motivation den vigtigste kilde til et godt og sundt forhold til gymnastikken. Børnene skal selv ønske at lære at lave en vejrmølle, og det kan de blive fanget af allerede fra en tidlig alder.

Dette er i hvert fald tesen hos Flying Superkids, som forsøger at skabe en oplevelse for børn, der både er motiverende og inspirerende. Ideen er, at børnene spejler sig i de seje Flying Superkids og gerne vil være som dem efter at have set showet, og at Flying Superkids i showet brander, at det ikke er let at lære gymnastik.

På den måde forsøger folkene bag superbørnene at skabe en oplevelse for børn, der både er underholdende og lærerig. Og det ser ud til at virke. Flying Superkids præsenterer gymnastik for 60.000 mennesker live årligt, og den seneste rundspørge blandt deres gæster viste, at:

  • 98% ville komme igen.
  • 98,5% ville anbefale showet til andre familier.
  • I hver 3. familie var et af medlemmerne startet til gymnastik eller dans efter at have set showet.

Også på YouTube forsøger Flying Superkids at formidle gode ideer. Cirka en tredjedel af deres indhold skal være lærerigt, hvilket giver mulighed for at ramme børnene der, hvor de selv finder underholdning, og levere lærerige budskaber på deres egne præmisser.

Ideen er at give børnene leg og læring på skærmen, som de kan tage med ud og være aktive. Legene er altid med fokus på at opbygge fællesskab. På den måde håber man, at et barn selv kan skabe gode fysiske aktiviteter for andre børn. På den måde bliver fysiske aktiviteter for børn f.eks i skolegården forhåbentligt noget de også selv kan deltage i at skabe.

Det virker på DR Ramasjang; tænk på, hvor meget børn efterligner de kendte karakterer. Der er ingen, der har sagt, at det ikke også virker med gymnastik og leg. Men ideen er ikke kun at vise det sjove. Ideen er også at vise det svære. Så YouTube, der egentlig er underholdning for børn, viser dem andre børn, der klarer udfordringer selv. Her er ideen, at de børn, der ikke umiddelbart bliver inspireret, stadig bliver motiveret til selv at løse udfordringer.

Linket til showet, som Flying Superkids turnerer med, er tydeligt. I showet kommer de samme værdier frem. Flying Superkids har også skrevet flere sange om temaet.

Vigtigst af alt er stadig, at gymnastikshowet er underholdende. Flying Superkids er bevidste om, at det ikke går, hvis showet bliver en lang moralprædiken. Det er nødt til at være underholdning for børn, for at de naturligt følger med. Ganske som vi alle kan huske den underholdende og engagerede lærer i folkeskolen, hvor vi fulgte mest med.

Derfor skal det gode budskab pakkes ind i sjov og ballade: humor, action, flotte kostumer, gymnastik og vilde spring. Det har Flying Superkids forsøgt siden 1967, og det ser ud til, at de stadig lykkes.

På den måde er Flying Superkids-showet ikke kun en oplevelse for børn, men en mindeværdig begivenhed for hele familien.