Springgymnastik

Springgymnastik er en stor del af gymnastikken herhjemme i Danmark og i det store udland. Betegnelsen er bred og dækker mange former for spring og bevægelser på både gulv, på redskaber og i luften.

Med mere end 6.300 lokale gymnastikforeninger og over 1.500.000 årlige idrætsudøvere har gymnastikken rigtig godt fat i os danskere, og springdelen af sporten fylder en hel del. Den indgår i alt fra de mere oplagte discipliner såsom stortrampolin og powertumbling til de mere blandede genrer som f.eks. TeamGym og redskabsgymnastik.

I denne guide dykker vi godt ned i emnet og kommer omkring mange aspekter af springgymnastikken. Du kan læse om de forskellige konkrete sportsgrene, genre og discipliner inden for spring, hvilke redskaber man bruger, hvordan gymnastikdragter til springgymnaster typisk ser ud og meget andet.

Hvilke discipliner hører under springgymnastik?

Springgymnastik er en fællesbetegnelse for en lang række discipliner og øvelser, der hver især udnytter forskellige redskaber. Springgymnastik bliver også brugt som et delelement i forskellige andre konkurrenceformer inden for gymnastik, herunder TeamGym – men det vender vi tilbage til.

I de følgende afsnit ser vi nærmere på nogle af de discipliner og afgreninger inden for sporten, hvor spring indgår som en fast del af disciplinen.

Der findes flere discipliner der hører under springgymnastik

Der findes flere discipliner der hører under springgymnastik

Redskabsgymnastik

Redskabsgymnastik går også under navnet idrætsgymnastik, og det er en af de ældste former for gymnastik – denne samlede disciplin med en masse underdiscipliner indgår også i De Olympiske Lege og har gjort det, siden de nyere, moderne Olympiske Lege begyndte.

I redskabsgymnastik skal gymnastik udføre en række øvelser på forskellige redskaber, og mange af os husker nok en del af disse fra tiden i folkeskolen. Her brugte vi både ringene, hesten og måske endda bommen, om end i lidt mindre krævende øvelser.

I redskabsgymnastik – eller idrætsgymnastik – indgår der et fast udvalg af discipliner, som de konkurrerende gymnaster skal igennem, hvor både balance, styrke, akrobatik og smidighed er vigtige elementer for at klare sig godt.

De 6 discipliner for mandlig redskabsgymnastik på konkurrenceniveau:

  • Reck
  • Ringe
  • Bensving
  • Barre
  • Hest
  • Gulv

De 4 discipliner for kvindelig redskabsgymnastik på konkurrenceniveau:

  • Bom
  • Forskudt barre
  • Hest
  • Gulv

Som du kan se af ovenstående lister, så indgår øvelser på gulv som en fast del af disciplinerne ved redskabsgymnastik.

Og her kommer springgymnastikken allermest ind i billedet. Man kan argumentere for, at gymnasten også bruger elementer fra springgymnastikken i de øvrige discipliner, men særligt på gulvet er det nødvendigt at kunne de vigtigste springøvelser såsom saltoer, balanceøvelser og øvrige spring.

Niveauet for springene ændrer sig naturligvis afhængig af konkurrenceniveauet, og blandt de dygtigste i verden vil man både kunne se 1½ saltoer og strakte baglænssaltoer med adskillige skruer, flikflak og meget mere.

Powertumbling

Powertumbling er en relativ ny disciplin inden for springgymnastik. I powertumbling springer gymnasten på en lang fiberbane, som i de officielle konkurrencer er 25 meter lang. Banen er lavet af en lang række tværgående glasfiberstænger, som bliver holdt sammen af stærke metalben.

Oven på banen er der tilføjet 2 skumrullemåtter, som gør det muligt at spring forsvarligt ned langs banen. I enden af banen er der tilføjet en 6 meter lang landingsbane, også kaldet landingsfeltet, og i begyndelsen af banen er der et 11 meter langt tilløbsfelt.

Den første danske konkurrence i netop powertumbling løb af stablen i 1996 i Svendborg på Fyn, og siden har Danmark været vært for hele to verdensmesterskaber, begge i Odense i hhv. 2001 og 2015.

I powertumbling skal gymnasten udføre en serie af spring ned ad den 25 meter lange springbane. Springene bliver også kaldt for momenter, og der skal indgå et bestemt antal momenter i de officielle konkurrencerækker.

I de bedste rækker – fordelt ud på alle aldersgrupper – indgår der 8 momenter, som gymnasterne skal gennemføre. Kravene og niveauerne stiger med alderen, og de er således lettere for minigymnasterne eller for seniorerne. Fælles for alle 8 moment-rækkerne er dog, at der skal indgå 3 saltorotationer, og den ene af disse 3 skal være det afsluttende moment i serien.

Herunder kan du se de øvrige krav til momenterne i hver aldersgruppe:

  • Mini 8 moment – Gymnasten skal udføre 8 spring efter eget valg
  • Junior 8 moment – Gymnasten skal udføre 8 spring efter eget valg
  • Senior 8 moment – Gymnasten skal 2 øvelser med 1 obligatorisk Straight Pass, som er en saltoøvelse, samt et Twisting Pass, som er en skrueøvelse.

De fleste større gymnastikforeninger rundt om i landet tilbyder i dag powertumbling til deres medlemmer, så det er muligt at prøve kræfter med den styrkekrævende disciplin, hvis du har mod på det. Nybegyndere kan også være med; her vil der blot indgå færre og nemmere momenter i serien af spring – det kunne f.eks. være araberspring, vejrmøller, flikflak og saltoer.

Trampolinspring og stortrampolin

Trampolinspring er en specifik disciplin for sig selv og er således ikke nødvendigvis det samme som springgymnastik. Der indgår dog i sagens natur en lang række forskellige spring i disciplinen, og derfor anskuer mange springgymnastikken som en naturlig del af trampolinspring.

De fleste professionelle trampolinspringere er da også startet ud med springgymnastik i én eller anden form. Dette er med til at opbygge de færdigheder, der kræves, når man vil konkurrere i spring i en stortrampolin. Her indgår nemlig en lang række forskellige saltoer og skrueøvelser med utallige kombinationer – og derfor er det vigtigt at kunne de grundlæggende spring og have styr på sin krop og sine bevægelser.

Timing er også vigtigt i trampolinspring, da dommerne kan fratrække point, hvis man kommer ud af rytme, lander forkert mv. Særligt rytmen er vigtig, når det drejer sig om synkronspring. Synkronspring er en af underdisciplinerne inden for trampolinspring, hvor 2 gymnaster springer samtidig som et hold og dermed skal forsøge at gennemføre de svære sprang præcist, ensartet og samtidigt.

Foruden synkronspring byder trampolinspring som sportsgren også på spring for individuelle personer og 5 mands-hold.

I Danmark er det DGF – Danmarks Gymnastik Forbund – som står for at organisere og afvikle konkurrencer og stævner inden for trampolinspring. Og siden 2000 har disciplinen været på tapetet ved De Olympiske Lege, der på dét tidspunkt blev afholdt i Sydney.

Selve trampolinen, som gymnasten springer i, er 1,2 meter høj, den har en længde på mellem 3,6-4,5 meter samt en bredde på ca. 3 meter. Trampolinen er udstyret med en flettet nylondug, som er fastspændt til over 100 små stålfjedre, der er fastgjorte i metalrammen, som udgør trampolinens fundament.

Trampet

En trampet – eller en minitrampolin – har mange af os sikkert også set i gymnastiktimerne i skoletiden. En trampet er en lille trampolin, som man kan ændre vinklen på, så man kan bruge den til lige præcis den disciplin eller den type spring, man vil lave.

Trampetten bliver brugt i rigtig mange afgreninger inden for spring- og rytmegymnastik, herunder TeamGym, og den indgår som en fast del af inventaret i både opvisnings- og konkurrencegymnastik.

Selve minitrampolinen er lavet af en flettet dug, som er spændt ud mellem en masse fjedre, der er fastgjort til en metalramme. Derudover er selve rammen monteret på et understativ med fødder på, som gør det muligt at justere højden i den ene ende og dermed hældningen på trampolinen eller trampetten. På den måde får man den helt rette vinkel til den type af spring, man skal til at udføre.

Gymnasten kan bruge en trampet enten for sig selv til at lave spring ind på en måtte, eller man kan bruge den som led i en anden disciplin – f.eks. spring over en pegasus eller såkaldt tarpan. Dette ser man også, når det gælder brug af trampet i konkurrencegymnastik.

I den del af en spring- og rytmegymnastikkonkurrence, hvor trampetten indgår, da vil holdet af gymnaster skulle springe i den af 3 omgange.

Man skal springe i trampetten uden andre redskaber 2 ud af de 3 omgange, mens den 3. gang skal foregå ved brug af et andet redskab – her anvender mange hold en pegasus, som er en slags moderne, afrundet form for den gammeldags plint eller buk.

Airtrack

En airtrack er en slags lang hoppepude, hvorpå gymnastik kan gennemføre adskillige spring efter hinanden. Den er mere fast i det end de gængse hoppepuder fra fritidslivet – som f.eks. på campingpladser -, men den er omvendt mere blød end en fiberbane, som man bruger i powertumbling.

Man ser ikke airtacken anvendt i konkurrencegymnastik som sådan, men den kan fint indgå i opvisningsgymnastik. Specielt for de lidt yngre og måske nye gymnaster kan airtracken være fin at bruge til at lære springene, inden man evt. flytter træningen over på en fiberbane.

En airtrack bruges derfor ofte i springgymnastik, enten til opvisning på lavere niveau eller om ikke andet så til en del af træningen. En airtrack er oppustelig og kan derfor foldes sammen og let tages med rundt til stævner o. lign.

Springgymnastik og TeamGym

TeamGym er en er en stor del af gymnastikken både her i Danmark og i udlandet. TeamGym er en gren for sig selv, og den kan også betegnes som en blanding af springgymnastik og rytmisk gymnastik, da elementer fra begge dele indgår i genren.

TeamGym er en konkurrencesport, hvor man kæmper mod andre hold i 3 forskellige discipliner:

  • Rytmisk serie på gulv
  • Spring i trampet
  • Spring på fiberbane

Hvert hold i TeamGym konkurrencer skal bestå af mindst 6 og højst 12 deltagere. I rytmeserien på gulvet skal alle gymnasterne på holdet deltage, mens der kun skal bruges 6 springere i hver runde af hhv. trampet og fiberbane.

Gymnasterne springer 3 omgange på fiberbanen og 3 omgange i trampetten. Der er specifikke krav til hver af disciplinerne inden for TeamGym, og dem kan du se opridset kort herunder.

Krav til spring på fiberbane:

  • 6 deltagere
  • 3 runder
  • Minimum 1 omgang med forlæns spring
  • Minimum 1 omgang med baglæns spring
  • 1 runde med valgfri spring

Krav til spring på trampet:

  • 6 deltagere
  • 3 runder
  • Minimum 1 omgang over et andet redskab – f.eks. en pegasus eller en saltoplint
  • Minimum 1 omgang med skruespring
  • Minimum 1 omgang med spring med dobbelte rotationer

Krav til rytmeserie på gulv:

  • Alle gymnasterne på holdet deltager
  • Længden af serien varierer fra række til række – længden forøges typisk jo ældre gymnasterne i den pågældende række er

Både unge piger og drenge samt voksne mænd og kvinder kan deltage i TeamGym og dermed gå på konkurrencehold, hvis niveauet og lysten er til det. Der findes både pige- og kvindehold, drenge- og herrehold samt mixhold, hvor begge køn deltager.

Inden for TeamGym på er der nogle rækker, man rykker op igennem afhængig af sin alder. B-rækkerne er for begyndere, mens A-rækkerne er ren konkurrence. Herunder kan du se, hvordan rækkerne tager sig ud afhængig af alder.

B-hold for begyndere:

  • Micro B-hold: Piger/drenge på max 10 år
  • Macro B-hold: Piger/drenge på max 12 år

A-hold for konkurrencegymnaster:

  • Micro A-hold: Piger/drenge/mix på max 10 år
  • Mini A-hold: Piger/drenge/mix på max 11 år
  • Junior A-hold: Piger/drenge/mix på max 17 år
  • Senior A-hold: Damer/herrer/mix på minimum 15 år

Hver af de ovenstående rækker, som er baseret på alder, er derudover inddelt i divisioner, der indeholder ca. 8 hold i hver. Placeringen af ens hold i de enkelte divisioner afhænger af niveau og præstationer til konkurrencer.

Bonusinfo: I 2016 deltog Danmark til europamesterskaberne i TeamGym for seniorer, hvor det blev til guld til herrerne, sølv til mixholdet og bronze til kvinderne.

Sportsakrobatik

Sportsakrobatik er en gren inden for gymnastikken, hvor både springgymnastik, rytme og dans bliver integreret i opvisningen eller konkurrencen.

Sportsakrobatik går også under navnene sports akrobatik, akrobatisk gymnastik eller ganske enkelt acro. I acro gymnastik konkurrerer gymnasterne enten parvis eller i et helt hold på op til 20-30 deltagende gymnaster afhængig af opvisningen eller konkurrencens vilkår.

I konkurrencemæssig sammenhæng er der dog typisk nogle regler for det maksimalt tilladte antal deltagere pr. hold, og dem kan du se herunder.

Typiske konstellationer inden for konkurrence acro:

  • Kvinde par: Består af 2 kvinder
  • Mænd par: Består af 2 mænd
  • Mixed par: Består af 1 mand og 1 kvinde
  • Kvinde gruppe: Består af 3 kvinder
  • Mænd gruppe: Består af 4 mænd

I de danske gymnastikforeningernes konkurrencer vil akrobatikgymnasterne typisk deltage i form af par. Hvad end der er tale om parvis konkurrence eller grupper, så skal gymnasterne gennemføre en serie bestående af en række øvelser og momenter, der som minimum skal indgå: Tempo, spring, balance og rytmiske bevægelser.

Hvem kan gå til springgymnastik?

Som udgangspunkt kan alle gå til springgymnastik, uanset alder og niveau. Jo ældre du er, desto større fornøjelse vil du dog formentlig have ved at gå på et hold, hvis du kan en del af de grundlæggende spring i forvejen.

Det er imidlertid intet krav at være på et vist niveau, om end du skal forberede dig på, at konkurrencehold udvælger de dygtigste på holdet – ligesom man ser det i andre sportsgrene såsom fodbold og håndbold; her kan der også sagtens være 2. hold, 3. hold osv.

Du kan kontakte din lokale gymnastikforening for at spørge ind til, hvilke holder de tilbyder, samt hvor gammel de helst ser, man minimum skal være for at deltage på et hold.

De fleste foreninger tilbyder dog børnehold til de mindste, hvor springgymnastikken stille og roligt bliver præsenteret i form af kolbøtter, vejrmøller, flikflak og saltoer med hjælp.

Springgymnastik som opvisningssport vs. konkurrencesport

Springgymnastik er et stort felt inden for gymnastikkens verden, og den breder sig også ud til både opvisningshold og konkurrencehold.

Der foregår mange stævner og opvisninger i Danmark og udlandet hvert år, hvor forskellige hold fra lokale gymnastikforeninger, efterskoler, højskoler osv. alle sammen deltager i opvisningen med deres bud på, hvordan springgymnastik kan se ud.

Derudover er der også løbende konkurrencer i forskellige sportsgrene og discipliner inden for springgymnastikken, herunder TeamGym, redskabsgymnastik eller idrætsgymnastik, stortrampolin og powertumbling.

Ved opvisningsgymnastik går gymnasterne stadig meget op i at yde så god og flot en indsats som muligt, da man dels er stolt over at vise, hvad man har lært, dels for at repræsentere den forening eller skole, man kommer fra, så godt som muligt.

I konkurrencegymnastik er der selvfølgelig også nogle andre ting på spil foruden at repræsentere sin forening og sit hold flot. Her gælder det pointene fra dommerne, som vurderer alt fra udførelse til sværhedsgrad af de enkelte spring eller serie.

Selve disciplinerne inden for springgymnastik er for så vidt det samme, hvad end der er tale om opvisninger eller konkurrencer. Dog kan niveauet selvfølgelig være forskelligt, da konkurrencegymnaster som regel træner hårdere og mere målrettet på at kunne slå konkurrenterne – dermed vil deres tekniske niveau typisk også være højere end opvisningsgymnasters.

Der er ikke egentlige konkurrencer i springgymnastik som samlet sportsgren, men snarere en masse konkurrencer i de mange forskellige discipliner, som hører under springgymnastik, eller hvor der indgår spring i.

Disse konkurrencer kan bl.a. være DM, EM og VM i alt fra TeamGym og trampolin til powertumbling og redskabsgymnastik. Visse discipliner er som beskrevet tidligere i guiden også aktuelle ved De Olympiske Lege, som er det ypperste inden for gymnastikkens verden.

Hvilke redskaber bruger man i springgymnastik?

Som vi allerede har været lidt omkring i løbet af denne guide, så bruger springgymnaster mange forskellige former for redskaber og udstyr. Hvilke redskaber, man bruger, svinger så lidt fra disciplin til disciplin.

I dette afsnit beskriver vi ikke de enkelte redskaber i detaljer yderligere, men du kan se oversigterne over, hvilke redskaber, der typisk indgår i de enkelte discipliner og sportsgrene under springgymnastik.

Typiske redskaber i redskabsgymnastik eller idrætsgymnastik:

  • Barre
  • Bom
  • Hest eller pegasus
  • Reck
  • Ringe
  • Springplade eller springbræt
  • Gulv

Typiske redskaber i powertumbling:

  • Fiberbane eller tumblingbane

Typiske redskaber i TeamGym:

  • Fiberbane eller tumblingbane
  • Gulv
  • Trampet
  • Pegasus eller saltoplint

Typiske redskaber i trampolin:

  • Stortrampolin

Øvrige redskaber i springgymnastik på enten konkurrence- eller opvisningsniveau:

  • Airtrack
  • Skumredskaber såsom saltoplint og springbord
  • Diverse måtter og springgrave
  • Kiler
  • Ribbesystemer

Du kan læse vores detaljerede guide om gymnastikudstyr, hvor vi går mere i dybden med de enkelte redskaber, hvordan de virker samt hvad gymnasten typisk bruger hvert enkelt redskab eller udstyre til.

Hvilken slags tøj springer man i?

Springgymnaster optræder iklædt gymnastikdragter, som er fælles for stort set alle grene og discipliner inden for gymnastikkens verden. Der kan være nogle enkelte afstikkere; f.eks. vil acro gymnasters påklædning som regel være en anelse mere festlige eller spraglede for at passe til genren.

Både drenge og piger samt mænd og kvinder springer i gymnastikdragter, som sidder tæt ind til kroppen – oftest får træneren eller foreningen designet nogle unikke dragter, som det pågældende hold bruger til konkurrencer, stævner og opvisninger hele sæsonen.

Både mænd og kvinder kan optræde og konkurrere i gymnastikdragter, som dækker hele kroppen. Nogle gange bruger kvinderne kun en trikot, mens mændene eller drengene kan bruge en trikot med et par gymnastikbukser udenpå.

Alle gymnastikdragter og øvrige tøj til formålet er lavet i strækbart og slidstærkt materiale, og de er typisk designet i specielle farver og farvekombinationer – i nogle tilfælde er de udstyret med blonder, pailletter eller andet pynt.

Oversigt over danske konkurrencer i springgymnastik

Der foregår mange stævner og konkurrencer i de forskellige sportsgrene og discipliner inden for springgymnastik, og de finder sted i hele Danmark og hele året rundt. Nogle konkurrencer er selvfølgelig større og mere vigtige for gymnasterne end andre.

Blandt de vigtigste konkurrencer kan vi nævne DM, EM og VM i hhv. TeamGym, powertumbling, trampolin og idrætsgymnastik. Derudover er der også mesterskaber i regionerne, f.eks. sjællandsmesterskabet i TeamGym.

Hvad angår opvisninger og springgymnastik, så er der både amtsopvisninger, efterskole- og højskoleopvisninger og altså ikke mindst Landsstævnet, som er det allerstørste arrangement inden for opvisningsgymnastik, hvor titusindvis af gymnaster samles hvert 4. år for at vise deres serier og spring, samt for at hylde deres fælles sport sammen.

Hvis du har lyst til at følge med i gymnastikkonkurrencerne herhjemme i Danmark og til dels i udlandet, så kan du altid holde dig ajour på GymDanmark.

Springsikker – uddannelseskoncept i springsikkerhed til instruktører

Springsikker er et koncept, som bliver udviklet og udbudt af DGI Gymnastik og GymDanmark. Foreningerne er gået sammen om at tilbyde dette sikkerhedskoncept til såvel individuelle instruktør som gymnastikforeninger og efterskoler.

Springsikker er delt op i 3 forskellige elementer:

  • Instruktøruddannelse – For dig, som ønsker at blive mere kvalificeret til at træne egne springhold
  • Springsikker Forening – For dig, som leder en forening og ønsker at kunne blåstemple springsikkerheden i hele foreningen
  • Springsikker Efterskole – For dig, som leder en efterskole og ønsker at kunne blåstemple springsikkerheden i undervisningen på skolen

Springsikker som instruktøruddannelse er til dig, som enten er helt uerfaren som træner, men som brænder for at lære det, eller til dig, som allerede har en del eller meget erfaring som træner eller hjælpetræner, og som ønsker at udvikle dig selv og lære endnu mere.

Instruktøruddannelsen har 5 forskellige niveauer, og GymDanmark og DGI Gymnastik anbefaler som udgangspunkt, at du tager niveauerne trin for trin og højst 1 niveau om året – dette for at kunne implementere det stof, du lærer undervejs, ind i din træning og undervisning på en ordentlig måde.

De 5 niveauer er som følger:

  1. Springsikker Basis – Her skal du være fyldt mindst 14 år for at deltage
  2. Springsikker Måtte & Trampet – Her skal du være fyldt mindst 15 år for at deltage
  3. Springsikker Måtte 2 – Her skal du være fyldt mindst 18 år for at deltage
  4. Springsikker Trampet 2 – Her skal du være fyldt mindst 18 år for at deltage
  5. Springsikker Måtte & Trampet 3 – Her skal du være fyldt mindst 18 år

Du kan læse mere om uddannelsen og de enkelte niveauer her.