Gymnastikudstyr

Der findes meget forskelligt gymnastikudstyr, og hvert redskab eller udstyr bruges til noget helt bestemt inden for de enkelte genrer af gymnastikken.

Du behøver ikke en masse udstyr for at starte til gymnastik, da udstyret findes i foreningerne. Men derfor kan det alligevel være rart med lidt viden om de forskellige redskaber og udstyr.

Der findes meget forskelligt gymnastikudstyr. F.eks. ringe, køller, vimpel, tov, selve gymnastikdragten og mm.

Der findes meget forskelligt gymnastikudstyr. F.eks. ringe, køller, vimpel, tov, selve gymnastikdragten og mm.

I denne guide kigger vi nærmere på de mange forskellige slags udstyr til gymnastik, og vi kommer omkring de helt små, men vigtigste redskab som f.eks. køller og gymnastikdragter, og over de større former for udstyr såsom gymnastikmåtter og gymnastiktrampoliner.

I løbet af guiden kan du læse om hver form for udstyr, hvad det bliver brugt til, hvilke discipliner og genrer det bliver anvendt indenfor, samt hvad du bør vide, inden du evt. investerer i udstyret.

Gymnastikredskaber og -udstyr

Gymnastikredskaber og gymnastikudstyr er og har altid været en vigtig del af gymnastikken. Selvom det er kroppen, som er hovedredskabet, så bliver alt fra bomme, barre og trampoliner til vimpler og bolde brugt i diverse opvisninger og konkurrencer.

De repræsenterede discipliner ved De Olympiske Lege, som tæller rytmisk gymnastik, trampolin og redskabsgymnastik, anvender også alle sammen hver deres former for gymnastik udstyr og redskaber.

Det kan være udstyr såsom måtter og baner, men også mindre og mere håndgribelige ting såsom køller og vimpler, som gymnasten rent faktisk skal bruge som en aktiv del af sin optræden eller konkurrencedeltagelse.

I denne guide ser vi nærmere på følgende overordnede former for udstyr:

  • Måtte
  • Madras
  • Bold
  • Buk
  • Hest
  • Ribbe
  • Bar
  • Bom
  • Bænk
  • Trampolin
  • Kølle
  • Vimpel
  • Tov
  • Tøndebånd
  • Sko
  • Dragt
  • Shorts

Som det fremgår af listen ovenfor, så er der mange forskellige slags udstyr, der kan indgå i gymnastik. Tøjet spiller også en vigtig rolle, og derfor runder vi guiden af med at se nærmere på netop de vigtigste former for beklædning, som en gymnast bruger.

OBS: Mængden af udstyr på listen oven for er ikke udtømmende. Der findes endnu flere forskellige bud på udstyr til gymnastik, herunder alverdens variationer af ovenstående udstyr. I stedet for en buk eller hest bruger mange i dag en pegasus, og i ældre dage kunne det være en saltoplint – Du kan altid dykke mere ned i de mange forskellige former for udstyr via en tur på Google.

Gymnastikmåtte

Det første gymnastikudstyr vi kigger nærmere på her i guiden, er gymnastikmåtten. En gymnastikmåtte kan dog være mange forskellige ting, og nogle vil også betegne de små måtter i forskellige former, som man bruger i idræt i folkeskolen, som gymnastikmåtter.

Og mens ovenstående sagtens kan være sandt, så er det imidlertid ikke den form for måtter, vi koncentrerer os om her på siden. Du kan derimod læse mere om de gymnastikmåtter, man anvender inden for gymnastik på konkurrence- og opvisningsplan.

Vi tager udgangspunkt i de tre overordnede måtter; hhv. en almindelig gymnastikmåtte, en nedspringsmåtte og en rullemåtte.

#1 – Almindelig gymnastikmåtte

De såkaldt almindelige gymnastikmåtter er typisk udformer rektangulært, de har et areal på ca. 2-3 m2 og en tykkelse på 5-15 cm. Kernen vil som oftest være lavet af skum, og undersiden er lavet i skridsikkert gummimateriale, så måtten ligger stabilt fast på gulvet under øvelserne.

En almindelig gymnastikmåtte kan bruges til forskellige ting under træningen eller opvisningen. Først og fremmest kan den være god at lægge i forlængelse hen ad gulvet til at øve begynderspring såsom vejrmøller, kraftspring eller bare kolbøtter. Derudover kan måtterne samles til et gulv, så man kan træne serier til rytmisk gymnastik på dem.

#2 – Nedspringsmåtte

Som navnet antyder, så er en nedspringsmåtte typisk en måtte, som gymnasten lander på eller springer ned i efter at have udført en anden øvelse. Nedspringsmåtter kommer også i mange forskellige variationer, men en typisk model vil ofte have en størrelse på ca. 2×4 meter og en tykkelse på 25-35 cm. Den vil ligeledes være lavet med skridsikkert betræk og en velegnet skumkerne, der virker støddæmpende ved landinger.

Man kan bruge nedspringsmåtten til forskellige ting under træningen eller opvisningen. Først og fremmest er den oplagt at bruge, når gymnasten eller gymnasterne skal springe hen over en hest eller pegasus, eller hvis vedkommende skal lave et opspring eller en salto i en trampolin. Men derudover kan nedspringsmåtten også med fordel bruges til øve afsluttende spring hen ad gulv eller måtte, eller de mindre gymnaster kan få glæde af bare at lege rundt på den.

#3 – Rullemåtte

En rullemåtte er typisk en relativt lang måtte på alt fra 6-12 meter i længden. Oftest vil den have en bredde på ca. 130-140 cm og en tykkelse på 3-5 cm. Rullemåtter har ofte en polyplan-dog eller en sejldug som giver en god skridsikkerhed og en behagelig overflade at udføre gymnastikøvelser på.

En rullemåtte kan ofte tjene samme formål som den almindelige gymnastikmåtte, hvormed gymnasten kan bruge den til at lave flere øvelser i træk henad; det kunne være vejrmøller og kraftspring eller mere avancerede spring efter hinanden såsom saltoer og flikflak. Fordelen ved en rullemåtte er til gengæld, at den er lettere at opbevare eller transportere med rundt, da den ikke fylder lige så meget, når den ikke er rullet ud.

Gymnastikmadras

En gymnastikmadras er mere eller mindre det samme som en tyk gymnastikmåtte – i denne guide kan det være i form af såkaldt almindelige gymnastikmåtte, som vi var inde på i afsnittet ovenfor. En gymnastikmadras kan derfor ligeledes være mange forskellige ting eller været lavet i mange forskellige former og med forskellige formål.

En gymnastikmadras er dog som regel kendetegnet ved at være noget tykkere end den typiske gymnastikmåtte. Den kan været lavet i en stor størrelse på op til 10-15 m2 og en tykkelse på knap en halv meter – hermed vil der være tale om en madras, der er velegnet til nedspring fra trampolinøvelser eller afsluttende spring på fiberbane eller airtrack.

Gymnastikmadrasser har typisk en skumkerne, som er lavet specifikt til gymnastikudstyr – med andre ord sikrer skumkernen, at madrassen er blød at lande på efter et spring, men stadig fast nok til, at gymnasten kan lande oprejst og blive stående uden at synke helt ned i madrassen.

Gymnastikbold

En gymnastikbold er en relativ lille bold, som man typisk bruger inden for rytmisk gymnastik, nærmere bestemt i genrerne Grand Prix gymnastik, rytmisk sportsgymnastik (OL disciplin) og æstetisk gruppegymnastik. Den er væsentligt mindre end de bolde, du måske kender fra fitnesscentret og yogaundervisningen; mere om dét om et øjeblik.

I førnævnte gymnastiske genrer anvender gymnasterne forskellige håndredskaber som f.eks. kølle og vimpel – disse kommer vi nærmere ind på længere nede i guiden. Men altså også gymnastikbolden er en fast del af arsenalet for mange rytmiske gymnaster.

En gymnastikbold i denne sammenhæng vil været lavet i en af to standardstørrelser:

  • Ø16 – Den mindste af de to bolde har en diameter på 16 cm og vejer typisk 300 gram. Denne bold bliver også kaldt for en juniorbold, da den oftest anvendes af børne- og juniorgymnaster på op til 16-18 år. Den bør maksimalt pumpes op til at have en omkreds på 50 cm.
  • Ø19 – Denne bold er en anelse større med en diameter på 19 cm og en gns. vægt på 400 gram. Bolden bliver også kaldt for en seniorbold eller en voksenbold, da rytmegymnaster over 18 år bruger den i deres konkurrencer og opvisninger. En seniorbold bør ikke pumpes mere op, end at den har en omkreds på maksimalt 60 cm.

OBS: Blandt de større og mere anerkendte producenter af gymnastikbolde kan vi nævne Pastorelli, Togu, Amaya og Sasaki. Alle disse producenter fremstiller kvalitetsbolde, som ikke er lakeret – dermed opnår du en større brugskvalitet og en længere holdbarhed. Derudover er bolde fra disse producenter F.I.G-godkendte (Det internationale gymnastikforbund).

Gymnastikbuk

De fleste af os kender nok gymnastikbukken fra idrætstimerne i folkeskolen. Bukken går også navnet plint eller saltoplint i nyere sammenhænge, og der er groft sagt tale om en gammel og traditionel samt en ny og moderne version af samme redskab. Forskellen er, at en plint oftest er lavet som en firkantet skumplint uden ben, mens den traditionelle buk har en hård kerne, som er løftet op med fire ben.

Gymnastikbukken bliver dog stadig produceret i ny stand den dag i dag, da mange gymnastikforeninger og skoler fortsat bruger den som en aktiv del af såvel undervisning som opvisning og konkurrence.

En gymnastikbuk har en hård kerne formet som en aflang firkant, og så har den monteret fire træben, som oftest har en kerne af stål for bedre holdbarhed og stabilitet. Gymnasten kan bruge en gymnastikbuk til at lave mere avancerede spring hen over; enten fra et springbræt eller en trampolin. Det kan være f.eks. være overslag, Tsukahara eller lignende.

Bukken kan dog også bruges på mere begyndervenlige måder. Den kan f.eks. stilles sådan, at den flugter langs med tilløbsbanen eller måtten samt landingsmåtten, så gymnasten kan lave splitspring henover.

En traditionel gymnastikbuk er oftest fremstillet således, at de fire ben giver mulighed for mange forskellige højdeindstillinger. En typisk buk vil kunne have en indstillet højde på ca. 90-140 cm, hvor hver indstilling springer 5 cm pr. gang. Fødderne eller bunden af benene på bukken har typisk monteret gummidutter, som sikrer, at bukken står fast og ikke rykker sig hen ad gulvet, når gymnasten springer hen over.

Gymnastikhest

Selvom en gymnastikbuk og en gymnastikhest godt kan minde om hinanden på visse områder – og af samme årsag nogle gange blive forvekslet med hinanden -, så er der alligevel væsentlige forskellige på disse to klassiske gymnastikredskaber.

De to primære forskelle på en hest og en buk er, at mens bukken har en plan overflade, så er hesten udstyret med to håndtag, og hvor bukken er mere kort og bred (uden at være kvadratisk), så har hesten en mere aflang form.

En gymnastikhest har ligesom bukken en kerne, eller en krop, om man vil, som er betrukket med slidstærkt læder, kunstlæder eller et gummimateriale. Benene er oftest lavet af træ med en kerne af stål, og benene kan justeres i højden, så hesten passer til øvelsen eller gymnastens størrelse. En klassisk hest kan som regel justeres i højden fra 100-170 cm. Derudover vil minimum to af de fire ben være udstyret med hjul for at gøre transporten lettere – selv hvis den blot skal pakkes væk efter endt træning.

En gymnastikhest bruges primært inden for redskabsgymnastik – eller idrætsgymnastik, som er det mere formelle navn. I idrætsgymnastik skal gymnasten konkurrere i forskellige discipliner med redskaber, og du har måske set det i De Olympiske Lege før; der indgår ringe, bom, barre osv.

Også hesten bliver også anvendt flittigt, dels til spring over hest (her en lidt anderledes model uden håndtag), dels til bensving, hvor gymnasten holder med hænderne på de to håndtag og derfra skal udføre en række øvelser, hvor benene svinger rundt om og over hesten.

Gymnastikribber

Gymnastikribber er også en klassiker fra gymnastiksalen og idrætstimerne i skoletiden. Selvom de ikke bliver anvendt til konkurrencer og opvisninger inden for gymnastik, så er de alligevel kommet med på listen her i guiden.

Det skyldes først og fremmest, at de fleste gymnastikforeninger har dem monteret i deres lokaler og gymnastiksale, da de mindste børn – gymnaster eller ej – elsker at lege i dem og dermed træne deres fysik. Derudover har vi taget ribben med i guiden, fordi mange gymnaster og gymnastikforeninger aktivt bruger den som en fast del af træningen.

Så om end man ikke bruger en gymnastikribbe til opvisninger og i konkurrencer, så har den alligevel spillet en central rolle for den enkelte gymnast i træningen på vej mod netop konkurrencen eller opvisningen.

Mange gymnastiktrænere bruger ribben som en del af træningen til at forbedre styrke og smidighed hos gymnasten, da man kan lave mange forskellige øvelser i den. Disse øvelser vil foruden at forbedre styrke og smidighed også give en større udholdenhed i musklerne, som gymnasten kan få gavn af til såvel konkurrence som opvisning.

Der findes mange forskellige former for ribber og ribbesystemer, men de fleste er lavet i knastfrit træ med lakeret overflade, som gør dem mere behagelige at lave træningsøvelser i.

Gymnastikbarre

En gymnastikbarre eller en barre, er en meget anvendt form for gymnastikudstyr inden for redskabsgymnastik eller idrætsgymnastik. Som nævnt tidligere, så er idrætsgymnastik en Olympisk disciplin, hvor netop barren indgår som fast inventar.

For de mandlige gymnaster vil en gymnastikbarre består af et sæt af to barrer, som er placeret parallelt med hinanden og i samme højde. Gymnasten vil bruge barrerne til at udføre diverse svingøvelser samt øvelser i styrke og kropskontrol, hvor der også indgår saltoer og statiske momenter.

Gymnastikbarre har en anderledes betydning for de kvindelige gymnaster. Her er der nemlig tale om det redskab, man kalder forskudt barre, hvor de to barrer er placeret med forskellig højde. Efter officielle regler og standarder fra F.I.G skal barrerne være placeret med en afstand på 100-160 cm samt en højdeforskel på 77-83 cm. Den nederste barre er højdejusteret således, at den befinder sig ca. 1,65 m over gulvet.

Øvelser på almindelig gymnastikbarre og forskudt barre har en meget stejl læringskurve, og hvis man vil gøre sig forhåbninger om at udføre de mange avancerede øvelser med bensving, vendinger og saltoer, så kræver det hårdt arbejde og træning.

Gymnastikbarrer, hvad enten der er tale om parallelle barrer eller forskudte barrer, er noget halvdyrt udstyr, så det er ikke alle foreninger der tilbyder undervisning i denne disciplin eller de øvrige af slagsen inden for idrætsgymnastik. Du kan med fordel undersøge, om der er en gymnastikforening nær dig, der har åbent for redskabs- og idrætsgymnastik, hvis du er interesseret i barre.

Gymnastikbom

En gymnastikbom er en bom, som er lang og smal, og som gymnasten bruger til at udføre en række svære øvelser inden for balance og kropskontrol. Bom er en officiel disciplin inden for idrætsgymnastik til De Olympiske Lege, og det er kun kvinder, som bruger bommen i deres konkurrence.

Gymnasten udfører en række øvelser på bommen, som skal inkludere forskellige momenter. Den samlede øvelse må maksimalt vare 1,5 minut. De officielle mål for en gymnastikbom er en højde på 125 cm, en længde på 5 meter og en bredde på små 10 cm.

De fleste moderne bomme er lavet med højdejustering, som dels gør dem nemmere at opbevare og transportere, dels giver de mindre eller yngre gymnaster mulighed for træne under lidt mere trygge forhold, hvor der ikke er så langt til skumgulvet eller måtten nedenunder.

Traditionelt set var bommen eller balancebommen, som den også kaldes, lavet i massivt træ. I dag er man dog gået over til at producere mere behagelige modeller, hvor kernen stadig kan være af træ, men hvor overfladen er betrukket med kunstlæder eller ruskind for at give mere komfort og mere skridsikkerhed for hænderne. Ligesom med barren i afsnittet ovenfor, så er en balancebom heller ikke en billig investering, og derfor kan det være en fordel at tjekke hos din forening, om de har den til rådighed og tilbyder undervisning i disciplinen.

Gymnastikbænk

En gymnastikbænk er som regel også fast inventar i de fleste gymnastiksale rundt om i landet. Selvom det traditionelle gymnastikredskab ikke bliver brugt i konkurrencer, så kan det godt optræde i forskellige opvisninger særligt for yngre gymnaster.

En gymnastikbænk kan dog være et effektivt redskab til selve træningen inden for forskellige former for gymnastik, om end oftest for lidt yngre gymnaster eller gymnaster med minimal erfaring. Her kan en bænk være god til at træne balanceøvelser, inden gymnasten evt. rykker træningen over på en gymnastikbarre.

Mange moderne gymnastikbænke er lavet med beslag, som gør det muligt at fæstne dem til ribber, så de står på skrå. Derudover er det muligt at montere håndtag, puder mv. på selve bænken. Dermed dukker der pludselig mange forskellige anvendelsesmuligheder op, hvad angår træning af alt fra balance til styrke og smidighed.

Gymnastikbænke kan været lavet i forskellige størrelser og former og i forskellige materialer. Oftest vil bænken dog være lavet i lyst træ med skridsikre gummifødder og mulighed for at vende bænken på hovedet, så den smalle del kan bruges til sværere balanceøvelser.

En gennemsnitlig gymnastikbænk kan have et mål på ca. 200-400 cm i længden, en højde på 25-35 cm og en bredde på 20-30 cm. Den smalle balancehjælpe på undersiden har ofte en bredde på 10 cm.

Gymnastiktrampolin

En gymnastiktrampolin har også en vigtig rolle at spille inden for gymnastikkens verden. Der findes mange forskellige former for trampoliner, som hver især bliver brugt til forskellige genrer og discipliner i gymnastik.

Helt overordnet set kan vi dele trampolinerne op i to typer; minitrampoliner og stortrampoliner. Derudover kan de så begge inddeles yderligere i forskellige typer og til forskellige formål.

En minitrampolin bliver også kaldet en trampet, og den vil du oftest støde på i de gængse gymnastiksale rundt om i landet – om end i en mere børnevenlige version end de lidt dyrere minitrampoliner til junior- og seniorgymnaster.

En minitrampolin bliver ofte brugt til at levere kraft til et spring ind på en måtte eller over et andet redskab. F.eks. bruger man en minitrampolin eller trampet i TeamGym, som er en holdkonkurrence, der blander både rytmisk gymnastik og springgymnastik. Her indgår trampolinen som en af tre discipliner, hvor der dels springes direkte til måtten, dels springes over en hest eller pegasus vha. trampolinen.

Både minitrampoliner og stortrampoliner er lavet med en slidstærk men fleksibel trampolindug, som er monteret med stærke fjedre til et solidt stel, som holder det hele på plads. Under trampolinerne vil der være monteret skridsikre fødder, som holder trampolinen på plads, selv når de allerdygtigste og stærkeste gymnaster udfører svære spring med høj springkræft.

Generelt set skal du huske på at vælge en trampolin, som passer til den eller de gymnaster, der skal anvende den. Mange minitrampoliner kan bruges af både børn, junior- og seniorgymnaster, da man kan indstille højde og hældning. Dog kan de helt små gymnaster have svært ved at få ordentligt afsæt i trampoliner med meget hårdhed – hvilket typisk skyldes ekstra mange fjedre. De fleste forhandlere er dog gode til at oplyse om forskellene på de enkelte trampoliner, så du kan være sikker på at anskaffe dig en, som passer til dine gymnaster eller dig selv.

OBS: Foruden selve minitrampolinen findes der også en række ekstraudstyr, som kan være fornuftigt at investere i for såvel sikkerhedens skyld som de ekstra muligheder, de giver. Vi kan bl.a. nævne dobbeltminitrampoliner, booster boards og transportstativer og -vogne.

Hvad angår stortrampolinen, så er den af en noget anden kaliber og koster oftest også mellem 5-10 gange så meget som en minitrampolin afhængig af model, type osv.

En stortrampolin bliver brugt til disciplinen af samme navn, hvor gymnasten udelukkende springer i selve stortrampolinen og udfører en serie af forskellige momenter med svære spring. Springene kan omfatte alt fra saltoer og skruer til landinger ryg og mave.

En officielt godkendt stortrampolin vil typisk have en dug på 428×214 cm, som er flettet sammen i et mønstrer på 4×4 mm. Dugen vil være fæstnet til den solide galvaniserede stålramme med op til ca. 120 slidstærke fjedre. Fjedrene er afskærmet med en kantpude, der kan spændes fast til fjedre og ramme.

OBS: Vær altid opmærksom på, om din valgte stortrampolin eller minitrampolin lever op til de gældende krav og standarder for sikkerhed inden for konkurrence. Producenter såsom GMEX, Nissen og Gaofei laver alle trampoliner, som lever op til F.I.G-standarderne.

Gymnastikkøller

Gymnastikkøller er en fast del af udstyret for en rytmisk gymnast, der træner eller konkurrerer inden for enten Grand Prix gymnastik, rytmisk sportsgymnastik eller æstetisk gruppegymnastik.

En gymnastikkølle bliver brugt til at lave en række forskellige øvelser, hvor køllen både bliver svunget rundt og kastet højt op i luften og grebet igen med forskellige kropsøvelser indimellem.

Du kan både få gymnastikkøller til børn og voksne, og de hedder typisk hhv. juniorkøller eller seniorkøller. En juniorkølle vil som regel have en længde på 35,5 cm, mens en seniorkølle vil have en længde på hhv. 41 eller 44,5 cm.

Der er god tyngde i den brede ende af en gymnastikkølle. Dette giver et godt moment, når gymnasten svinger køllen rundt eller kaster den op i luften for at rotere. Hvad angår materialer, så er gymnastikkøller efter officielle standarder typisk lavet i hård og slidstærk plast, som kan holde til nogle tab på gulvet.

Hvis du vil være sikker på at få en gymnastikkølle, som er F.I.G-godkendt (Det internationale gymnastikforbund), så skal du undersøge, om den pågældende producent lever op til standarderne. Her kan vi bl.a. nævne producenter såsom Mala, som særligt laver juniorkøller, og Pastorelli, som er blandt verdens førende inden for F.I.G-godkendte seniorkøller.

Gymnastikvimpel

Gymnastikvimplen er også meget anvendt inden for de rytmiske gymnastikgenrer og -discipliner. Med en gymnastikvimpel kan gymnasten udføre en lang række elegante øvelser og bevægelser på gulvet, og hvis der er tale om holdopvisning eller holdkonkurrence, så kan vimplen bruges på et utal af kreative måder, hvor gymnasterne vikler hinanden ind, sender vimplen videre til sidemanden o. lign.

En gymnastikvimpel består groft sagt af to dele; hhv. selve vimplen og en vimpelpind. Vimplen kommer i mange forskellige farver, tykkelser og ikke mindst længder. De populære juniorvimpler fra Mala og de F.I.G-godkendte vimpler til både junior og senior fra Pastorelli har oftest en længde på 600-620 cm, og der er dermed tale om en vimpel på over 6 meter, som gymnasten skal have kontrol over.

Vimpelpinden, som vimplen er monteret på, er ofte lavet i letvægtsmaterialer såsom glasfiber og titanium, som stadig er slidstærkt og kan holde til at blive tabt på gulvet. Og dette er nemlig en nødvendighed for en gymnast, der anvender vimpel i sin træning, konkurrence og opvisninger, da nogle øvelser består i at kaste vimplen højt op i luften og gribe den igen.

Selve standen vil ofte være lavet af glasfiber, mens titaniummet bliver brugt til den roterende svirvel, som gør det nemmere at manøvrere rundt med sin vimpel.

En del vimpelstænger har også et behageligt og grebssikkert gummigreb forneden, så gymnasten har større mulighed for at holde godt fast i vimplen under øvelserne – selv med svedige hænder til tider.

Gymnastiktov

Et gymnastiktov kan til dels minde lidt om et sjippetov – dog er der alligevel væsentlig forskel på de to. Et gymnastiktov er kendetegnet ved at være lavet i et design, som har mere vægt og dermed tyngde end et almindeligt sjippetov, som man kender det fra frikvartererne i skolegården.

Derudover er et gymnastiktov eller gymnastiksjippetov typisk lavet i slidstærk nylon eller polyester, som er flettet sammen, så det holder til at blive strakt ud, hevet i og kastet med.

Inden for gymnastikkens verden bliver tovet flittigt anvendt i rytmisk gymnastik ligesom køllen og vimplen i afsnittene ovenfor. Særligt juniorgymnasterne bruger sjippetovet, da det er forholdsvis let at gå til i modsætning til nogle af de øvrige håndredskaber.

Det skal dog ikke forstås sådan, at man ikke kan lave avancerede øvelser, momenter og serier med et gymnastiktov. Et smut forbi YouTube vil hurtigt afsløre, at der findes et utal af topavancerede øvelser med tov, som kræver stor præcision, kropskontrol og mange års træning.

Hvad enten der er tale om et tov til junior- eller seniorgymnasten, så vil standardlængden som regel ligge på 3-3,5 meter. Mange forhandlere tilbyder dog skræddersyede løsninger, så tovet passer præcis til din eller gymnastens kropsstørrelse, armslængde osv.

En af de store producenter af gymnastiktov til juniorgymnaster og træning generelt er Mala, mens Pastorelli fremstiller F.I.G-godkendte tove til både konkurrencer og opvisninger.

Tøndebånd

Tøndebåndet indgår som en del af de håndredskaber, som rytmegymnaster anvender inden for bl.a. Gran Prix gymnastik, æstetisk gruppegymnastik og rytmisk sportsgymnastik. Tøndebåndet minder til dels om en hulahopring – dog er tøndebånd i gymnastikkens verden lidt tungere og har ofte fastsatte standardstørrelser.

Tøndebåndet bruges til at lave en række bevægelser og øvelser, hvor tøndebåndet både bruges tæt på og sammen med kroppen, eller hvor det bliver kastet op i luften eller trillet hen ad gulvet. Sologymnaster kan bruge tøndebånd, og hold af rytmiske gymnaster kan anvende dem i serier, hvor tøndebåndene bliver kastet og trillet mellem gymnasterne.

Et typisk tøndebånd inden for gymnastikudstyr til rytmisk gymnastik har en størrelse på enten 60 cm i diameter eller 90 cm i diameter. Dette afgøres som regel af gymnastens alder; er der tale om en junior- eller en seniorgymnast. Der findes dog også størrelse mellem disse to poler på bl.a. 75 cm, 85 cm og 89 cm i diameter.

Når det gælder konkurrencer inden for rytmisk gymnastik med brug af håndredskaber, så er de såkaldt almindelige tøndebånd de mest anvendte. Hvis vi derimod kigger nærmere på opvisningsgymnastik og shows, så kan man bruge tøndebånd med indbygget LED-lys eller firesticks.

Disse modeller lyder op i mørke, og de kan bruges til at give nogle ekstra visuelt flotte effekter under opvisningen. Det er dog også muligt at pifte de almindelige tøndebånd mere op uden brug af relativt dyre LED-modeller; hertil kan man vælge at bruge tøndebåndstape.

Tøndebåndstape er tape, som man vikler om tøndebåndet – det er ofte lavet i forskellige farver, med eller uden glimmer og andre effekter, og dermed opnår man et flot visuelt udtryk alligevel.

Ønsker du at anskaffe dig et F.I.G-godkendt tøndebånd, som kan bruges til konkurrencer både nationalt og internationalt, så kan du – ligesom med mange af de øvrige håndredskaber – vælge at gå efter modeller fra producenten Pastorelli. Inden for tøndebånd er det særligt deres serier kaldet Sydney og Rodeo, som du bør kigge efter.

Gymnastiktøj

Gymnastiktøj er også en stor del af gymnastens udstyr, om man vil. Både til opvisninger og konkurrencer er tøjet en fast del af inventaret, og det er bestemt ikke tilfældigt, hvilken mundering gymnasten møder op i. Der er ofte tænkt meget over valg af gymnastikdragt, skørter, trikoter, shorts eller anden påklædning.

Det vil som regel være træneren eller trænerne på et gymnastikhold, som står for at vælge gymnastikdragten. I nogle foreninger kan gymnasterne også blive inddraget afhængig af alder, samt hvordan træneren kører holdet.

Herunder kan du se en liste over nogle af de overordnede kategorier, der findes inden for gymnastiktøj – listen tæller både tøj og tilbehør til junior- og senior gymnaster:

  • Ensfarvede gymnastikdragter med eller uden ærmer
  • Flerfarvede gymnastikdragter med eller uden ærmer
  • Gymnastikheldragter
  • Gymnastikskørter
  • Gymnastikbukser
  • Gymnastikshorts
  • Gymnastikoverdele
  • Gymnastiktoppe
  • Gymnastikkjoler

Mange forhandlere tilbyder standardmodeller og designs af de forskellige former for gymnastiktøj, herunder dragter til opvisning og konkurrence. Det er dog også muligt at få skræddersyet sin dragter, så at sige, så de har et unikt design, som ingen andre hold anvender. Dette vil ofte være dyrere, men nogle foreninger og hold vælger denne løsning alligevel for at understrege det unikke ved deres hold.

Gymnastiksko

Gymnastiksko bliver ikke så ofte brugt inden for egentlig gymnastik såsom springgymnastik og rytmisk gymnastik. Det vil i højere grad være til idrætstimerne i skolen, at særligt børn kan have gavn af et par gymnastiksko.

Nogle gymnaster vælger dog til tider at træne i gymnastiksko – igen specielt de helt unge gymnaster, da gulvet i en gymnastiksal sagtens kan være rimeligt koldt at gå og stå på.

Hvis du er på udkig efter et par gymnastiksko enten til idrætstimerne eller træningstimerne til gymnastik, så bør du kigge efter en model, som har følgende specifikationer:

  • Skridsikker sål – Den vil ofte være lavet af gummi for at undgå skred på gymnastikgulvet, som til tider kan være glat
  • God komfort – Her bør du særligt kigge efter sko, som har en indersål af skum
  • Hold og komfort – For at give et godt hold til foden og dermed ordentlig støtte og komfort, så kan du vælge en gymnastiksko, som er udstyret med en elastik hen over vristen

Du kan hurtigt finde kvalitetssko til gymnastik og idræt hos nogle af de førende forhandlere af sportstøj og -udstyr samt skobutikker rundt om i landet og på nettet.

Gymnastikdragt

Gymnastikdragten er en af de mest anvendte former for gymnastiktøj til både opvisning og konkurrence. Inden for specifikke genrer såsom æstetisk gruppegymnastik eller for små juniorgymnaster vil man til tider se, at gymnasten eller holdet af gymnaster bruger toppe og skørter eller nogle gange kjoler.

Men i langt de fleste genrer og discipliner vil valget ofte falde på den klassiske gymnastikdragt. Den kan så være med eller uden ærmer, og du kan få den i et utal af designs og farver. Som nævnt lidt tidligere i guiden, så vælger mange hold også at få speciallavet deres gymnastikdragter, så de har et unikt design, som ingen andre hold optræder eller konkurrerer i.

Ovenstående er mest gældende for kvinder, da drenge og mænd inden for gymnastikkens verden oftest optræder eller konkurrer iført trikot og bukser eller en gymnastikheldragt. Gymnastikheldragter bliver også anvendt hyppigt af piger og kvinder, særligt inden for springgymnastik og rytmegymnastik med springelementer eller -discipliner.