Redskabsgymnastik er en af de ældste genrer eller discipliner inden for konkurrencegymnastik. Redskabsgymnastik går også under navnet idrætsgymnastik, og i løbet af denne guide ser vi nærmere på forskellen mellem de to termer.

Redskabsgymnastik er en gymnastikform, hvor gymnasten udfører en række svære øvelser på forskellige redskaber såsom hest og bom. I denne guide dykker vi ned i hver af de 8 overordnede discipliner, som du vil støde på inden i både nationale og internationale konkurrencer inden for idrætsgymnastikken – eller redskabsgymnastikken, om du vil.

Foruden de enkelte discipliner kommer vi også lidt omkring øvrige emner og spørgsmål, du måtte sidde med vedrørende redskabsgymnastik; vi ser bl.a. på beklædning, måder at konkurrere på, samt hvilken rolle redskabsgymnastik spiller under De Olympiske Lege.

De 8 discipliner i redskabsgymnastik

Mænd og kvinder konkurrerer i forskellige discipliner i redskabsgymnastik. Nogle af disciplinerne og redskaberne går igen i begge lejre, men de bruges forskelligt, og gymnasterne udfører forskellige øvelser på dem.

Helt overordnet set er der følgende 8 discipliner inden for konkurrencemæssig redskabsgymnastik – også kaldet idrætsgymnastik:

• Barre – Mænd
• Forskudt barre – Kvinder
• Gulv – Mænd og kvinder
• Hest – Mænd og kvinder
• Bensving – Mænd
• Ringe – Mænd
• Reck – Mænd
• Bom – Kvinder

I de følgende afsnit kan du læse mere uddybende om de forskellige discipliner; hvilke redskaber man bruger, hvor man bruger dem, samt hvordan mændenes og kvindernes brug af de samme redskaber foregår forskelligt.

Fælles for alle disciplinerne er, at de kræver enorm styrke, smidighed, balance, koordination og reaktionsevne. Generelt set skal du – som redskabsgymnast – have en stor kropskontrol, hvis du har planer om at engagere dig i gymnastikken på konkurrenceniveau.

Barre

Barre er en disciplin, som kun de mandlige gymnaster konkurrerer i. Disciplinen foregår ved, at gymnasten udfører en række øvelser på en forhøjet barre, som består af to stænger. Stængerne er placeret parallelt med hinanden og i samme højde.

Gymnasten skal så udføre en række øvelser og momenter på stængerne, eller barren, om man vil, og disse øvelser omfatter bl.a. svingelementer, vendinger og saltoer. Derudover skal gymnasten kunne udføre en række statiske øvelser, hvor han f.eks. står stille i vandret eller lodret position og dermed udviser styrke og kropskontrol.

Når en barre eller andre redskaber til redskabsgymnastik skal bruges i konkurrenceøjemed, så skal de være godkendt til det. Her kigger man efter, om det pågældende redskab er F.I.G-godkendt – F.I.G er Det Internationale Gymnastikforbund, som sætter standarderne for internationale konkurrencer i forskellige gymnastikformer.

En F.I.G-godkendt barre er som regel lavet i solide og skridsikre materialer, mens stængerne eller selve barrerne er lavet i f.eks. glasfiber og krydsfiner.

En parallel barre til de mandlige gymnaster kan som oftest justeres i både højden og i bredden, så den passer til forskellige aldersgrupper. Breddejusteringen kan f.eks. ligge på 37-65 cm, mens højden ofte ligger på 145-210 cm. Længden på selve barren er typisk statisk, da der ikke vil være behov for at kunne justere denne; dermed er længden som regel omkring 350 cm.

Forskudt barre

Den næste disciplin og det næste redskab hedder forskudt barre. Denne disciplin er kun forbeholdt kvinder, og selvom den kan minde om mændenes barredisciplin, så adskiller den sig alligevel væsentligt.

Forskudt barre består ligeledes af to barrer eller stænger, men hvor mændenes er placeret i samme højde, så er kvindernes placeret i to forskellige højder – deraf navnet forskudt barre. De er dog stadig placeret parallelt, så gymnasten kan svinge og springe frem og tilbage mellem de to barrer og udføre sine øvelser på den måde.

I forskudt barre har gymnasten mulighed for at bruge en springtrampolin til den indledende øvelse. Herefter skal gymnasten holde sig til kun at bruge den forskudte barre med de to stænger, som hun bevæger dig frem og tilbage imellem. Gymnasten udfører øvelser såsom avancerede sving, skruer og saltoer.

Jf. de officielle F.I.G-regler, så skal forskudt barre leve op til følgende mål:

• Den nederst barre er placeret 165 cm over gulvet med et spænd på 3 cm over eller under
• Den øverste barre er placeret 245 cm over gulvet med et spænd på 3 cm over eller under
• Der skal således være en højdeforskel på de to barrer på 80 cm, ligeledes med at spænd på 3 cm over eller under
• Breddeforskellen mellem de to barrers placeringer skal ligge 100-160 cm

Når foreninger køber en forskudt barre, så vil de typisk investere i en F.I.G-godkendt model, som kan højdejusteres dels til træning, dels til at stemme overnes med de officielle højde- og breddekrav.

En typisk model vil kunne højdejusteres mellem 220-260 cm på den højeste barre og 140-180 cm på den nederste. Selve diameteren på hver barre er officielt set 4 cm.

Sidst men ikke mindst er det værd at nævne, at mange foreninger og hold inden for redskabsgymnastik vælger at bruge en såkaldt flexibar rebounder til træningen. Det kan være i form af en single rebounder eller en dobbelt rebounder – fælles for begge er, at de er udstyret med højdejusterbare barrer, der har påmonteret en skumrulle for at gøre træningsøvelserne mere skånsomme og medgørlige.

Gulv

Gulv er også en stor disciplin i sig selv inden for redskabsgymnastik – eller idrætsgymnastik. Disciplinen gulv går ud på, at gymnasten skal udføre en række momenter, øvelser og spring på et kvadratisk gulv. Både mænd og kvinder konkurrerer i disciplinen, om end deres øvelser er lidt forskellige fra hinanden.

Generelt set har kvinderne mere feminine bevægelser og ynde over deres serier på gulv, men de laver dog stadig avancerede spring, der inkluderer både saltoer og skuer. Mændenes serier og øvelser inkluderer ikke på samme måde pivover eller samme elegance, da de har mere fokus på eksplosive og avancerede spring. Dog har mændene også andre øvelser med på gulvet såsom bensving.

Øvelser i disciplinen udføres på et kvadratisk gulv, som har en størrelse på 12 x 12 meter. Hele vejen rundt langs kanten af gulvet er der en hvid kant – gymnasten må ikke træde uden for denne kant. Hvis vedkommende gør det alligevel, trækker det ned i point og dermed i den samlede score for disciplinen.

Gymnasten har i alt 70 sekunder til at lave sin serie og udføre sine øvelser på gulvet, hvorefter dommerne giver point, som går op til maksimalt 20 jf. de nyeste regler.

Gulvet er forholdsvist hårdt, men det har alligevel en let affjedring, som gør det muligt for gymnasten at få nok kraft i sine spring til at udføre de ønskede saltoer og skruer. Gulvet er typisk lavet af to lag spånplader, som har fået påmonteret en masse polystyrenkvadrater, som giver den affjedrende effekt. Oven på gulvet er der lagt en måtte, som består af 4 mindre måtter på ca. 14 x 3,5 m.

Som forening eller indkøbsansvarlig i en forening skal man igen være opmærksom på, om det gulv, man har i kikkerten, er F.I.G-godkendt. Hvis gulvet er godkendt efter internationale standarder inden for konkurrence, så vil gymnasten få mere ud af sin træning på gulvet.

Hest

Den næste disciplin på listen er hest – også kaldet spring over hest. Disciplinen indgår også i andre genrer inden for gymnastik, og man ser den f.eks. således også som en del af den rytmegymnastiske disciplin.

Hest er en disciplin, hvor der er fokus på kropskontrol, kraft og sværhedsgrad af selve springet over hesten. Gymnasten tager et langt tilløb hen ad en måtte, hvorefter han eller hun sætter af på et springbræt og springer over selve hesten. I luften vil gymnasten – alt efter niveau – udføre svære spring, der inkluderer saltoer og skruer.

Efter selve springet skal gymnasten lande så sikkert og stabilt som muligt på landingsmåtten. Det er ifølge reglerne tilladt for gymnasten at tage et enkelt skridt ved landing – det skal dog være i springretningen. Hvis gymnasten kommer til at tage mere end ét skridt eller et skridt i en anden retning end springretningen, så trækker det fra i pointene for springet.

Tilløbsmåtten måler som regel 25 meter i længden, så gymnasten har god mulighed for at få den nødvendige fart på inden sit spring. Selve hesten skal ifølge de officielle regler være 1,25 meter høj. Den flade overflade, som gymnasten slår an mod med hænderne og derefter udfører selve springet, skal være 95 cm bred og 120 cm lang jf. F.I.G-reglerne.

Måtten, som gymnasten lander i bagefter, skal have en tykkelse på 20 cm. Landingsmåtten kan være udgjort af én måtte eller af flere måtter, som må have individuelle tykkelser på 5 eller 10 cm.

Når man træner spring over hest i sin gymnastikforening, så vil det som regel være på en F.I.G-godkendt hest, som kan højdejusteres til at passe til såvel øvelser som de egentlige konkurrencemål. En typisk hest har en overflade af ruskind eller andet skridsikkert materiale, og højden kan indstilles mellem ca. 105-135 cm. Springbrætter er hårdt og omkranset af en skumpude for ekstra sikkerhed.

Bensving

Bensving er en disciplin inden for redskabsgymnastik, som kun mændene konkurrerer i. Denne disciplin foregår også på en hest, dog en lidt anden en af slagsen. Mens hesten i spring over hest-disciplinen er mere bred og med en flad overflade, så er den hest, man bruger i bensvingsdisciplinen, mere aflang og har monteret to håndtag ovenpå.

Gymnasten holder fast i håndtagene med hænderne, mens han udfører sine bensvingsøvelser rundt om og hen over hesten. Der er mange forskellige sving, som han skal have styr på for at konkurrere på topniveau.

Øvelserne inkluderer bl.a. sving med samlede ben, hvor hænderne er placeret enten på håndtagene eller direkte på hestens ryg, og hvor hænderne enten er foran gymnasten eller bagved. Derudover er der sving med åbne ben eller saksebensving, og sidst men ikke mindst omfatter disciplinen også en del øvelser med håndstand af forskellig art.

Gymnasten skal derfor have ekstrem stor kropskontrol, styrke og smidighed for at kunne konkurrere i bensvingsdisciplinen – dette er også en af grunden til, at bensving er en af de discipliner inden for redskabsgymnastik, som har en enorm stejl læringskurve, og som kræver mange års vedholdende træning.

Selve hesten skal have en højde på 115 cm, en længde på 160 cm og en bredde på 35 cm jf. de officielle internationale konkurrenceregler fra F.I.G. Håndtagene på hestens ryg skal have en højde på 12 cm.

Mange F.I.G-godkendte heste i de forskellige foreninger rundt om i landet er højdejusterbare, dels til at lette transporten af hesten, dels for at gøre det nemmere at træne på den for gymnaster i forskellige aldre og størrelser. Den som regel kunne højdeindstilles i et interval såsom 110-150 cm. Hestens krop er typisk beklædt med læder, kunstlæder elle ruskind, og benene er lavet i solide metalmaterialer med skridsikre fødder.

Ringe

Ringe er endnu en disciplin inden for redskabsgymnastik, som kun er forbeholdt mændene. Ringene er en forholdsvis simpel disciplin at forstå, om end den er lige så avanceret og svær at mestre som de øvrige discipliner i genren.

I disciplinen ringe skal gymnasten hoppe op og gribe fat i to ringe, som hænger ned fra et højt stativ i to stropper. Gymnasten har hele tiden fat i en ring med hver hånd, hvorfra han svinger rundt og udfører forskellige øvelser i form af rotationer, håndstande og andre statiske kropsholdninger.

Disciplinen kræver stor styrke, da gymnasten f.eks. skal kunne holde sig selv vandret i luften, hvor han skal have fuld kontrol over alle muskler i kroppen for ikke at ryge ned eller miste balancen. Det samme gælder, når han udføre de to håndstande, som der som minimum skal indgå i hans serie under konkurrencen – her er balancen og styrken også altafgørende for, at han kan holde håndstandene længe nok.

Afslutningsvis vil gymnasten udføre en række rotationer for at slutte af med et avanceret spring med saltoer og evt. skruer, for til sidst at lande på skummåtten nedenunder.

Gymnasten må gerne få hjælp af sin træner eller lignende person med at komme op og gribe fat i ringene til at starte med, men derefter er han på egen hånd og måtte ikke modtage hjælp eller give slip i ringene.

Når han er færdig med sin serie af øvelser og udfører det afsluttende spring, så skal landingen på måtten nedenunder også være sikker og stabil – han skal gerne lande med samlede ben og fødder og stå stille ved landingen. Bliver der taget skridt i forskellige retninger ved landingen, så vil det trække fra i point.

Reck

Reck er den sjette og sidste af mændenes discipliner i redskabsgymnastik. Reck er en disciplin, hvor gymnasten hæng i en vandret stang oppe i luften, hvorfra han svinger rundt og laver forskellige rotationer, både med hænderne fast plantet på stangen, og hvor han slipper stangen for at udføre momenter oppe i luften over stangen, for så at gribe den igen og fortsætte sine sving.

Disciplinen reck kræver – ligesom de øvrige discipliner på listen – en stor mængde kropskontrol og styrke. Her er smidighed også en vigtig faktor, da gymnasten skal kunne svinge rundt om recken eller stangen med både samlede og spredte ben. Han skal også kunne svinge rundt uden at give slip med hænderne, men hvor han alligevel får sine strakte ben ind mellem sin overkrop og stangen rundt i svinget.

Når gymnasten er færdige med sin serie af momenter bestående af forskellige sving og rotationer, så skal han slutte af med et stort sving, hvor han giver slip og laver en række svære rotationer oppe i luften, hvorefter han til sidst skal lande så solidt og sikkert på måtten som muligt.

Recken skal ifølge officielle F.I.G-regler være placeret 2,8 meter over gulvet, og stangen skal have en bredde på 2,4 meter samt en tykkelse på 2,8 cm i diameter. Som regel er selve stangen udført i rustfrit stål, og på en måde kan den dermed godt minde om en olympisk vægtstang, som du måske kender det fra fitnesscentret.

Stangen – elle recken – er monteret i et lodret stativ, som bliver holdt solidt på plads af stropper og snore, som er bundet op til gulvet ud til hver side for stativet og måtten.

Bom

Bom er den sidste disciplin her på listen, og den er samtidig den fjerde og sidste disciplin blandt kvindernes discipliner i redskabsgymnastik. I denne disciplin skal gymnasten udføre en række avancerede øvelser på en smal bom, hvor hun både for brug for styrke, smidighed og ikke mindst balance.

Bommen kaldes også for en balancebom af samme årsag, og da den er lang og meget smal, kræver det afsindig stor balanceevne fra gymnastens side, hvis hun ikke skal træde ved siden af og falde ned.

Selve bommen skal leve op til nogle standarder for at være F.I.G-godkendt og dermed egent til konkurrence. De fleste foreninger har en balancebom til rådighed, som idrætsgymnaster kan træne på op til konkurrencer. Ifølge de officielle krav til konkurrence skal bommen have en højde på 125 cm, en længde på 500 cm og en bredde på 10 cm.

Nogle bomme er lavet som lavere modeller, så de er tættere på underlaget og dermed ikke så farlige at træne på. Der er tilmed en række endnu mere begyndervenlige modeller på markedet, som er af f.eks. skum – disse kan være særligt gode til helt unge eller nye gymnaster på området.

Gymnasten udfører en serie af øvelser og momenter på bommen, og serien må maksimalt vare 1,5 minut. I løbet af de 90 sekunder vil gymnasten udføre alt fra spring og overslag til håndstande og pivoter. Dermed kommer der øvelser med fra en række andre genrer og sportsgrene såsom rytmegymnastik, springgymnastik og fra ballettens verden.

Når gymnasten er færdig med sin serie oppe på selve bommen, så slutter hun af med at lave en lille serie af spring hen langs bommen, for så til sidst at afslutte med et spring fra bommen og ned på det underliggende skumgulv, typisk bestående af saltoer og evt. skruer.

Det kræver stor kropskontrol og mod at deltage i bom på konkurrenceniveau, da den meget lille bredde på små 10 cm gør det relativt let at ramme ved siden af, når man som gymnast udfører de svære spring med og uden hænder på bommen. Der indgår også spring uden saltoer såsom roterende splitspring, hvor det også hurtigt kan gå meget galt, hvis man ikke har kontrol over alle dele af sin krop samt en stor præcision og balanceavne.

Hvad er forskellen på redskabsgymnastik og idrætsgymnastik?

Som lovet i starten af guiden vil vi lige få begreberne på plads og få defineret over for dig, hvad forskellen egentlig er på hhv. redskabsgymnastik og idrætsgymnastik – og om der overhovedet er nogen forskel.

Man kan i og for sig sige, at de to begreber dækker over samme sportsgren, genre eller disciplin: Nemlig gymnastik, som bliver udført på og med forskellige redskaber.

Officielt set, og i konkurrencesammenhænge, så bruger man ordet idrætsgymnastik, hvorimod redskabsgymnastik er et mere udbredt udtryk blandt den almene befolkning.

Dyrker man breddegymnastik, så vil man måske også ofte kalde idrætsgymnastik for redskabsgymnastik, og generelt set er det bare et udtryk, som har hængt fast i mange af os, siden dengang hvor vi selv har i ringene eller balancerede på bommen i gymnastiksalen i folkeskolens idrætstimer.

Men hvis du vil være sikker på at bruge det korrekte udtryk, når du fremover skal tale om denne gymnastikart med andre gymnaster eller gymnastikinteresserede personer, så kan du med fordel vænne dig til at sige idrætsgymnastik i stedet for redskabsgymnastik.

De forskellige måder at konkurrere på

Når man konkurrerer i idrætsgymnastik, så foregår det enten individuelt eller som hold. Man kan se begge former for konkurrencedeltagelse i både nationale og internationale konkurrencer.

Man kan f.eks. deltage som hold ved at repræsentere den forening, man træner i og hører til, eller man kan konkurrerer som hold i form af et landshold, hvor man repræsenterer sit land til internationale konkurrencer.

Individuel deltagelse er dog også en bærende del af konkurrencerne inden for redskabsgymnastik, og solister deltager således både ved OL, VM o. lign.

For at komme i betragtning til at konkurrere på hold, så skal man høre blandt de bedste redskabsgymnaster i det pågældende felt; sin forening, sit amt eller sit land. Som individuel deltager kan man for så vidt have præcis det niveau, man nu ligger på – dog er der visse konkurrencer eller serier inden for konkurrencer, hvor man skal kvalificere sig og dermed have et vist teknisk niveau.

I dag foregår de forskellige discipliner inden for redskabsgymnastik ved, at man højst kan få en score på 20 point. Laver man fejl i sine momenter og serie, så vil dommerne trække point fra i den samlede score.

Det er ikke altid nødvendigt at få den bedste samlede score fordelt ud på alle disciplinerne for at vinde medaljer – til De Olympiske Lege ser vi f.eks., hvor en af gymnasterne kan få en god score og dermed vinde guld i forskudt barre, mens en anden gymnast vinder guld i gulv eller en helt anden disciplin.

Oversigt over danske konkurrencer og mesterskaber i redskabsgymnastik

I Danmark er det primært GymDanmark, tidligere Danmarks Gymnastik Forbund (DFG), som arrangerer og afvikler konkurrencer i de forskellige gymnastikgenrer – herunder redskabsgymnastik. Igen gør vi opmærksom på, at redskabsgymnastik i konkurrencesammenhænge officielt set går under navnet idrætsgymnastik.

GymDanmark arrangerer en lang række konkurrencer inden for idrætsgymnastik på forskellige niveauer og i forskellige størrelsesordener.

Niveauerne er inddelt således:

• Danmarksmesterskaberne
• Forbundsmesterskaberne
• Regionsmesterskaberne
• Trinmesterskaberne
• Kvalifikationsmesterskaberne
• Invitationsmesterskaberne

Der bliver løbende afholdt konkurrencer og stævner, og hvis du vil holde dig selv ajour med kommende konkurrencer eller læse om resultaterne fra tidligere konkurrencer, så finder du mere information på GymDanmark’s konkurrenceoversigt.

Hvem kan gå til redskabsgymnastik?

Alle former for gymnastik er selvsagt svære, hvis blot niveauet skal være højt nok – men særligt redskabsgymnastik har en ekstra stejl læringskurve, som vi også allerede har været lidt inde på tidligere i guiden.

Det kræver rigtig mange timers fysisk og teknisk træning, før du endelig kan stå ordentligt i ringene, svinge benene kontinuerligt over hesten eller lave de rigtige øvelser på bommen.

Når dét så er sagt, så er redskabsgymnastik også en gymnastikform for alle aldre og individuelle niveauer. Alle starter et sted, og det har de enkelte foreninger rundt om i Danmark også taget højde for.

Typisk vil der være særligt børnevenligt eller begyndervenligt træningsudstyr, så man kan øve sig grundigt i balance, styrke og kropskontrol, inden man skal springe over den store hest eller lave flikflak på den høje bom.

Hvis du eller dit barn har en interesse for redskabsgymnastik og har lyst til at prøve det af, så skal det selvfølgelig bare prøves. Du skal blot indstille dig på, at der kan en rum tid med koncentreret træning, før kroppen kan følge ordentligt med og lave nogle af de sværere øvelser, som gør redskabsgymnastikken spændende.

Hvilket tøj bruger man i redskabsgymnastik?

I redskabsgymnastik er gymnasten iført mere eller mindre den samme slags tøj som i andre gymnastikarter. For kvinderne og pigerne vil det typisk være en gymnastikdragt, som så kan fås i forskellige variationer; med eller uden ærmer, med eller uden ben osv.

For herrerne vil der være ofte være tale om en trikot og et par bukser eller shorts. I enkelte tilfælde kan man også finde hele gymnastikdragter til mænd, men det er sjældent førstevalget.

Fælles for begge køn er, at der til tider bliver anvendt ekstraudstyr ud over den almindelige påklædning, som gør sig særligt gældende for idrætsgymnastik.

Eksempler på ekstra tilbehør til redskabsgymnastik:

• Reckhandsker
• Ringhandsker
• Svedbånd
• Reckstropper
• Ringstropper
• Barrestropper
• Håndledsstøtter

Du vil som regel blive sat grundigt ind i brugen af de enkelte former for udstyr af din træner, når du går til idrætsgymnastik. I nogle foreninger skal du selv anskaffe dig udstyret og tøjet, mens andre foreninger låner det ud eller delvist sørger for betaling af f.eks. dragter. Det kan du forhøre dig om hos de enkelte foreninger, hvis det har betydning for dit valg af forening eller hold.

Idrætsgymnastik ved De Olympiske Lege

Gymnastik som generel sportsgren har været stærkt repræsenteret ved De Olympiske Lege – nærmere bestemt ved sommer-OL – lige siden starten på de moderne Olympiske Lege, som begyndte i Athen i sommeren 1896. Dengang var det dog kun herrerne, som deltog, men kvinderne som sidenhen med på programmet i 1928, hvor OL blev afholdt i Amsterdam.

I øjeblikket er der tre overordnede gymnastikgenrer ved OL; hhv. rytmisk gymnastik, trampolin og altså også idrætsgymnastik eller redskabsgymnastik.

Fordelt ud på alle tre genrer har Danmark i alt vundet fire medaljer i gymnastik ved OL i perioden 1896-2016. De er fordelt ud på hhv. en guldmedalje, to sølvmedaljer og en bronzemedalje.

Det er selvsagt ikke særlig mange medaljer på mere end 100 år – men her skal man huske på, at Danmark i forvejen er en lille nation, og at vi derudover ikke har lige så stor fokus på idrætsgymnastik herhjemme, som de har i mange andre lande i verden.

F.eks. har de østeuropæiske lande såsom Rumænien og Rusland (tidligere Sovjetunionen) samt Japan, Kina og USA mange dygtige gymnaster, der høster utallige medaljer i gymnastikkonkurrencerne. De senere år er et af de helt store navne inden for kvindernes redskabsgymnastik Simone Biles.

Hun er født i USA i 1997, og til trods for sin forholdsvis unge alder vandt hun hele fem medaljer ved Sommer-OL i Rio de Janeiro i Brasilien i 2016. Ud af de fem medaljer var fire af dem guldmedaljer ud af seks mulige.

Danmark var desværre ikke repræsenteret i gymnastik i Rio de Janeiro, men da vi har mange unge talenter og et stigende fokus og interesse for også idrætsgymnastik, så er det ikke utænkeligt, at vi kommer med igen snart.

VM i idrætsgymnastik kommer til Danmark i 2021 – aflyst

Opdateret: VM i idrætsgymnastik i Danmark i 2021 er desværre aflyst pga. Covid19. Læs mere her.

En af de helt store og vigtige nyheder fra 2018 i gymnastikkens verden er denne – nemlig at Danmark har fået lov at være værter for en af det absolut største internationale mesterskab i idrætsgymnastik og gymnastiksammenhæng generelt.

I 2021 skal GymDanmark og Sport Event Denmark sammen stå for at afholde og afvikle Verdensmesterskaberne i idrætsgymnastik, som kommer til at foregår i Royal Arena i København.

I øjeblikket forventer GymDanmark, at der kommer til at være over 1.000 deltagere fra hele verden fordelt ud på gymnaster og officials inden for både individuelle discipliner og holdkonkurrencer.

Hvis du vil læse flere detaljerede oplysninger om arrangementet, så finder du en grundig artikel om emnet på GymDanmark’s hjemmeside her.

Opdateret: VM i idrætsgymnastik i Danmark i 2021 er desværre aflyst pga. Covid19. Læs mere her.