Rytmisk gymnastik

Rytmisk gymnastik er en fællesbetegnelse for en lang række discipliner og genrer inden for gymnastikkens verden. Fælles for alle genrerne er, at gymnastikken bliver lavet i form af serier og sekvenser, som gymnasten eller gymnasterne udfører elegant til den tilhørende musik.

Du finder rytmisk gymnastik inden for konkurrence- såvel som opvisningsgymnastik, og de enkelte discipliner byder på konkurrencer inden for enhver sværhedsgrad, hvoraf nogle af dem går helt op til OL-niveau.

Rytmisk gymnastik er en fællesbetegnelse for en lang række discipliner og genrer inden for gymnastikkens verden

Rytmisk gymnastik er en fællesbetegnelse for en lang række discipliner og genrer inden for gymnastikkens verden

I denne guide kommer vi godt ud i krogene inden for det store emne, som rytmisk gymnastik er. Du kan læse om de forskellige konkurrencediscipliner, udstyr og håndredskaber, gymnastikdragter og meget mere.

Men lad os lægge ud med at få defineret de forskellige konkrete discipliner, som hører under rytmegymnastik.

Hvilke discipliner hører under rytmegymnastik?

Rytmisk gymnastik eller rytmegymnastik byder på en række forskellige genrer og discipliner, som hver især bruger de rytmiske bevægelser og musikken på en bestemt måde og til et bestemt formål.

Overordnet set deler vi den rytmiske del af gymnastikken op i 3 eller 4 forskellige kategorier, når det drejer sig om konkurrencedelen af sporten:

  • Grand Prix gymnastik
  • Rytmisk sportsgymnastik
  • Æstetisk gymnastik
  • Efterskole DM i rytme

Disse 3 første kategorier er fælles for alle gymnaster, der beskæftiger sig med rytmegymnastik, mens den 4. og sidste kategori selvsagt kun henvender sig til elever på efterskoler. Den er alligevel taget med her i guiden, da den anses som en stor og vigtig konkurrence på rytmegymnastikkens front.

I de følgende afsnit kigger vi nærmere på alle 4 kategorier og de discipliner og specifikationer, der er gældende for hver af dem. Derefter går vi videre til nogle af de andre afgreninger af gymnastikken, hvor de rytmiske elementer spiller en central rolle.

Grand Prix rytmisk gymnastik

Grand Prix rytmiske gymnastik er en særlig disciplin inden for rytmegymnastikken, da den udelukkende eksisterer i Danmark. Til gengæld er disciplinen den absolut største og mest populære blandt de danske rytmegymnaster, og den er udelukkende for piger og kvinder.

Som rytmegymnastisk disciplin er Grand Prix også kendetegnet ved, at den inkluderer en del elementer fra andre genrer, herunder dans og ballet. Det betyder også, at en stor del af øvelsen for gymnasterne er at have styr på såvel styrke som smidighed, da begge egenskaber skal være tilstede for at kunne præstere ordentligt i Grand Prix gymnastik.

Inden for Grand Prix foregår konkurrencerne ved, at gymnasterne er sammen på et hold, hvor de skal udføre 1 eller 2 serier afhængig af alder og række.

Man kalder også serierne for koreografier, og den ene koreografi skal foregå uden brug af håndredskaber, hvormed gymnasterne kun har deres egen krop og hinanden til at udføre serien med, mens den anden koreografi skal indeholde et eller flere håndredskaber.

Man bruger følgende redskaber inden for Grand Prix rytmisk gymnastik:

  • Gymnastikbolde
  • Gymnastikøller
  • Sjippetove
  • Tøndebånd
  • Vimpler

Du kan læse vores komplette guide om redskaber og gymnastikudstyr her.

Gymnasterne bruger så en eller flere af disse redskaber som en del af deres koreografi, hvor det som hold fortsat gælder om at have timing og synkronisering på plads, så det ser ordentligt ud.

Det er dommerne til Grand Prix konkurrencerne, der bestemmer, hvilke hold der klarer sig bedst ud fra et pointsystem, de benytter. Dommerne kigger på 3 forskellige elementer, når de afgiver point for en Grand Prix koreografi: Kunstnerisk, teknisk og udførelse.

Dermed er både træneren og selve gymnasterne dybt afhængige af hinanden for at score så flotte point, som muligt, da det først og fremmest er træneren, der står for koreografien og dermed den kunstneriske del af pointsystemet, mens ansvaret af teknikken og udførelsen hviler på begge parters skuldre.

Det er muligt for børn helt ned til 6 års-alderen at deltage i Grand Prix gymnastik på konkurrencehold, da holdene og rækkerne er delt op som vist herunder.

Hold med 1 koreografi uden håndredskaber:

  • Mikro: 6-8 år
  • Mini mono: 8-12 år
  • Tweens: 12-16 år
  • Senior fri: Over 17 år

Hold med 2 koreografier og dermed med og uden håndredskaber:

  • Mini: 8-10 år
  • Mini: 10-12 år
  • Pigerække: 12-14 år
  • Junior: 14-16 år
  • Senior: Over 17 år

Langt størstedelen af gymnastikforeningerne i Danmark tilbyder Grand Prix hold, og du kan se, om din lokale forening hører blandt disse ved at følge vores guide om danske gymnastikforeninger.

Rytmisk sportsgymnastik

Rytmisk sportsgymnastik har du måske hørt om eller set før. Det er den del af rytmegymnastikken, hvor gymnasterne ofte anvender håndredskaber i deres yndefulde og balletinspirerede serier og sekvenser.

I Danmark er der tradition for, at man udøver rytmisk sportsgymnastik enten med eller uden håndredskaber. Det ser lidt anderledes ud i den internationale konkurrence, hvor man udelukkende anvender håndredskaber i denne disciplin.

Typiske redskaber i rytmisk sportsgymnastik:

  • Tov
  • Tøndebånd
  • Bold
  • Køller
  • Vimpel

Rytmisk sportsgymnastik tager sit udspring i ballettens verden, da serierne, som gymnasterne udfører, er meget feminine, yndefulde og bærer præg af diverse bevægelser og øvelser fra ballet. Kendetegnene ved en rytmisk sportsgymnast er derfor først og fremmest smidighed, elegance og balance.

Derudover skal gymnasten også være meget stærk både fysisk og motorisk; finmotorisk såvel som grovmotorisk. Dette skal gymnasten bruge i sin udøvelse af disciplinen, da der også indgår svære øvelser og spring, som kræver meget kropsstyrke såvel som en komplet kropsbevidsthed og kropskontrol.

Rytmisk sportsgymnastik er en disciplin ved De Olympiske Lege, og i rigtig mange år har det udelukkende været tilladt for kvinder at stille op i konkurrencen. For nogle få år siden blev det dog også tilladt for mandlige gymnaster at deltage i disciplinen.

Som rytmisk sportsgymnast vil man typisk deltage i konkurrencerne individuelt eller i en gruppe bestående af 3, 5 eller 6 gymnaster. I gruppedisciplinerne skal man også have styr på sin koordination, da redskaberne undervejs kan skifte hænder, hvilket sagtens kan ske ved at kaste dem højt op i luften eller tværs over gulvet.

Det har gennem tiden ikke været den stærkeste genre inden for gymnastikken for danskerne. Selvom vi har nogle dygtige gymnaster i denne disciplin – særligt på Sjælland, hvor rytmisk sportsgymnastik er mest udbredt – så er det imidlertid ofte de østeuropæiske lande, som dominerer denne verden.

Æstetisk gruppegymnastik

Æstetetisk gruppegymnastik går også under forkortelsen AGG, og det er en af de mere kunstneriske former for rytmisk gymnastik. I AGG skal gymnasterne indgå på et hold af 6-10 gymnaster, som sammen skal gennemføre en serie af rytmiske og flydende bevægelser til musik.

I æstetisk gruppegymnastik er der stor fokus på smidighed, harmoni og dynamik, når gruppen af gymnaster gennemfører serien. Sekvenserne i serien består af en række øvelser, som skal hænge sammen på en dynamisk måde, så slutningen på øvelse 1 passer til starten på øvelse 2, slutningen på øvelse 2 skal passe til starten på øvelse 3 osv.

På mange måder kan AGG godt minde om Grand Prix rytmisk gymnastik, men i denne genre bruger man ikke håndredskaber. Således adskiller de to genrer sig markant på dét punkt og ved, at AGG kun har 1 serie – som sagt uden redskaber.

Samtidig bliver æstetisk gruppegymnastik af mange også betragtet som værende af et højere og sværere niveau end Grand Prix gymnastik. Øvelserne omfatter bl.a. avancerede balancer, pivoter, tekniske spring hen over gulvet mv.

Æstetisk gruppegymnastik er en international konkurrencesport, hvor gymnaster fra både Grand Prix gymnastik og Rytmisk sportsgymnastik – såkaldte GPR- og RSG-gymnaster – kan deltage.

Efterskole DM i rytme

Efterskole DM i rytme er et tilbagevendende arrangementet, som er vokset mere og mere i popularitet blandt danske efterskoler de senere år. Konkurrencen er et årligt arrangement, som inviterer alle interesserede gymnastikefterskoler og efterskoler i al almindelighed til en dag med fokus på rytmisk gymnastik.

Deltagerne kan konkurrere i 2 forskellige discipliner – begge fra Grand Prix rytmisk gymnastik. De kan vælge at deltage i Serie Fri, som er en gennemført Grand Prix serie uden redskaber, og de kan deltage i Serie Redskab, hvor gymnasterne anvender et eller flere af de godkendte redskaber fra de officielle Grand Prix regler.

GymDanmark står bag Efterskole DM i rytme, og deres formål er og har hele vejen været at:

  1. Give rytmegymnaster muligheden for at fortsætte deres arbejde med rytmisk gymnastik og deres egen udvikling inden for sporten, mens de går på efterskole
  2. Give nye unge mennesker, som ikke tidligere har dyrket gymnastik, muligheden for at få øjnene op for rytmisk gymnastik som en social, udfordrende og spændende sport

Hvis du repræsenterer en efterskole og ønsker at inddrage skolen i Efterskole DM i rytme, så kan du finde hjælp og vejledning på GymDanmark’s hjemmeside, hvor der også bliver udbudt kurser og uddannelse til instruktører til samme formål.

Rytmisk gymnastik i andre gymnastikformer

Vi har nu gennemgået de 3 overordnede konkurrencediscipliner, som udelukkende eller primært fokuserer på rytmisk gymnastik; hhv. Grand Prix gymnastik, Rytmisk sportsgymnastik samt Æstetisk gruppegymnastik – plus bonusdisciplinen Efterskole DM i rytme.

Den rytmiske gymnastik udgør dog også en stor del af andre grene og genrer inden for gymnastikkens verden. Det gælder i øvrigt for såvel opvisningshold og konkurrencehold.

I de følgende afsnit ser vi derfor lidt nærmere på de 2 største og vigtigste genrer, som også anvender rytmisk gymnastik. Det drejer sig om TeamGym og Acro gymnastik.

TeamGym

TeamGym er en stor del af gymnastikken både herhjemme i Danmark og i udlandet. I TeamGym deltager man som et hold bestående af 6-12 gymnaster, og holdet skal konkurrere i 3 forskellige discipliner.

Disciplinerne i TeamGym konkurrencer er som følger:

  • Spring på fiberbane
  • Spring i trampet
  • Rytmeserie på gulv

Som det fremgår af listen herover, så omfatter 2 af de 3 discipliner springgymnastik. Det er også grunden til, at TeamGym ikke kan klassificeres som en direkte rytmegymnastisk sportsgren, men eftersom en tredjedel af disciplinerne består af rytmeserien på gulv, så er den med her på listen alligevel.

Vi vil ikke gå for meget i detaljer med springdelene af TeamGym konkurrencer i denne guide, da vi fokuserer på rytmedelen. Hvis du ønsker at læse mere om TeamGym og springgymnastik generelt, kan du her dykke ned i vores guide om netop springgymnastik.

I TeamGym deltager som nævnt før 6-12 gymnaster på holdet. Mens det kun er 6 deltagere, der skal spring på fiberbane og i trampet ad gangen, så skal alle 12 gymnaster være med i rytmeserien på gulvet.

Her skal gymnasterne gennemføre en koreograferet serie, som de har trænet og øvet sig på op til konkurrencen eller opvisningen. Serien indeholder også nogle sekvenser med spring på gulv, men en stor del af den består af rytmiske bevægelser, som kan være eksplosive eller yndefulde.

I alle 3 discipliner i TeamGym konkurrencer bliver holdets præstation og dermed score vurderet på følgende 3 parametre – også på gulvet:

  • Kompositionen, som kigger på sammenhængen af såvel akrobatiske som gymnastiske elementer i indholdet
  • Sværhed, som kigger på det tekniske niveau i de enkelte momenter og deres sammensætning i hvert redskab
  • Udførelse, som kigger på kvaliteten af selve udførelsen af momenterne

TeamGym er den mest populære form for gymnastik herhjemme i Danmark, og den rummer både hold bestående af kvinder, mænd og blandede hold, også kaldet mixhold.

Acro gymnastik

Acro gymnastik eller sportsakrobatik er en genre inden for gymnastikken, hvor der er øget fokus på balance og synergier i øvelserne mellem de deltagende gymnaster på holdet.

I acro gymnastik anvender gymnasterne dog også en stor del rytmiske elementer til deres serier, hvor bevægelser og kropskontrol er altafgørende.

Acro gymnastik på konkurrenceniveau indebærer, at et par eller en gruppe på 3-4 gymnaster sammen skal udføre en serie bestående af enkelte sekvenser, som hver især indeholder elementer fra såvel spring, akrobatik og altså også den rytmiske del af gymnastikken.

Musik og koreografi spiller også en stor rolle i acro gymnastik, hvor gymnasterne skal lave deres øvelser i overensstemmelse med den valgte musik, som i konkurrencer på forhånd skal opgives til arrangørerne eller dommerne i konkurrencen.

Der findes både danske og internationale konkurrencer i acro gymnastik, men mange hold deltager også i opvisninger igennem sæsonen – så uanset din alder eller dit niveau, så er det muligt at blive acro gymnast.

Hvilke redskaber bruger man i rytmisk gymnastik?

I Rytmisk sportsgymnastik og Grand Prix Rytme bruger gymnasterne ofte håndredskaber som en del af deres serie eller en af deres serier, hvis de også stiller op med en fri serie uden redskaber.

Redskaberne i rytmisk gymnastik kan variere lidt, hvis der er tale om opvisningsgymnastik. Ofte vil det dog være en eller flere af de samme 5 redskaber, som rytmegymnaster anvender, når du bruger håndredskaber i deres serie.

#1 – Bold

En gymnastikbold vil typisk være en lidt mindre bold, som gymnasterne kan anvende til lave øvelser på eller med. Den kan også bruges til at kastes op i luften, rulles over nakke eller resten af kroppen, og der findes generelt mange forskellige anvendelsesmuligheder for den dygtige koreograf.

Bolde i rytmegymnastik vil ofte have en diameter på 16 eller 19 cm, og overfladen vil være behandlet på en måde, så gymnasten har et godt greb i og om bolden under øvelserne.

#2 – Tøndebånd

Tøndebånd, eller bare bånd, er rytmegymnastens svar på en hulahopring. Et tøndebånd til gymnastik er dog ofte en anelse mindre og mere medgørlig end en traditionel hulahopring, som man kender den fra legetøjsbutikken.

Tøndebånd kan også bruges på mange forskellige måder af rytmegymnasterne på et Grand Prix eller Rytmisk sportsgymnastisk hold – de kan trilles hen ad gulvet, rulles rundt om og hen over kroppen, kastes højt op i luften mv. Det er muligt at købe specielle tøndebånd som f.eks. er udstyret med LED-lys til specielle opvisninger i mørke. De typiske tøndebånd til opvisning er konkurrence vil have en størrelse i diameter på enten 75, 85 eller 89 cm.

#3 – Køller

Køller bringer måske tankerne for mange af os hen på cirkusakrobater, som jonglerer og kaster med køllerne på vilde måder – og det er heller ikke helt skævt i denne sammenhæng.

En gymnastikkølle bruges nemlig af rytmiske gymnaster på samme måde, da de både kan kastes op i luften og snurre rundt, eller de kan anvendes til mere jordnære øvelser, hvor de bliver svunget rundt i elegante bevægelser som forlængelse af gymnastens arme.

Køllerne kan også fås i forskellige vægtklasser og længder, men de mest udbredte længder på gymnastikkøller ligger typisk på 41 eller 44,5 cm. Køllerne har tyngde i den brede ende, hvor gymnasten ikke holder – dermed opnår man et godt moment, når køllen skal svinges rundt.

#4 – Tov

Tov eller sjippetov er også en velrepræsenteret disciplin inden for rytmisk gymnastik. Når gymnasten bruger tov, så vil vedkommende typisk inkluderer en god blanding af traditionelle sjippeøvelser, som man kender dem, men dels vil disse ske på en mere elegante og teknisk svær måde end i skolegården, og dels bruger gymnasten også torvet på mere avancerede måder.

En svær øvelse med tov kan f.eks. være, at gymnasten kaster torvet højt op i luften, laver nogle piruetter eller spring, hvorefter hun griber torvet perfekt igen og fortsætter sin serie. På hold for mindre børn eller nybegyndere vil øvelser selvfølgelig være mere enkle – det gælder i øvrigt for alle håndredskaberne -, men i takt med, at det tekniske niveau forøges hos gymnasterne, så vil udviklingen i sværhedsgraden af øvelserne med redskaberne også stige.

#5 – Vimpel

Vimplen er også en af de faste redskaber for en rytmisk gymnast, der bruger håndredskaber. Med en vimpelstang og en påsat vimpel kan gymnasten – enten alene eller sammen med sit hold – udføre elegante og visuelt storslåede øvelser, hvor vimplen bliver styret meget kontrolleret i forskellige mønstre og retninger.

Man vil typisk anvende en vimpelstang på mellem 55-65 cm, og selve vimplen kan være alt fra 2 meter til 6 meter lang afhængig af alder og teknisk niveau hos gymnasten. Særligt vimplen er værdsat hos hold inden for rytmisk gymnastik, da de store og lange vimpler kan danne smukke serier, når de bliver brugt af mange på en gang og i synkrone bevægelser blandt alle gymnasterne.

Gymnastikdragter til rytmegymnastik

I de fleste former for rytmegymnastik bruger gymnasterne de samme slags gymnastikdragter, som man også ser fra springgymnastik. Det er ofte de samme tætsiddende, fleksible gymnastikdragter, som man anvender i den meste gymnastik generelt – både på konkurrenceplan og til opvisninger.

Der kan være nogle enkelte afvigere inden for de enkelte grene af rytmisk gymnastik. F.eks. kan dragterne i acro gymnastik være lidt mere spraglede i udsmykning og farver, og i rytmisk sportsgymnastik og æstetisk gruppegymnastik kan dragterne have skørter i bunden.

Dette er med til at forstærke det yndefulde og feminine udtryk, som i forvejen løber gennem denne form for gymnastik.

Hvis du eller dit barn overvejer at begynde til rytmegymnastik, så behøver du ikke nødvendigvis at anskaffe dig de helt dyre og flotte konkurrencedragter fra starten, når det blot gælder træning. Selve opvisnings- og konkurrencedragterne vil klubben typisk stå for, og det kan være betalt via en blanding af kontingent og egenbetaling.

Rytmisk gymnastik på konkurrenceniveau

Som vi allerede har været en del inde på, så bærer den danske konkurrencegymnastik i høj grad præg af de rytmiske elementer og discipliner.

Dels findes der en hel del konkurrencediscipliner, som udelukkende baserer sig på de rytmiske genrer; herunder rytmisk sportsgymnastik og Grand Prix gymnastik. Men derudover indgår rytmen også i andre genrer som f.eks. TeamGym, hvor man både springer og laver rytmeserie, når man deltager i konkurrencer.

De største konkurrencer inden for rytme herhjemme i Danmark ligger primært i Grand Prix gymnastikken og i TeamGym. Men hvis vi kigger internationalt, så er Grand Prix ikke særlig aktuelt, da det kun dyrkes i Danmark, hvorimod rytmisk sportsgymnastik er stort i udlandet og altså også figurerer som disciplin ved De Olympiske Lege.

Rytmisk gymnastik på opvisningsniveau

Ligesom med konkurrencegymnastikken, så er rytmisk gymnastik også stærkt repræsenteret på opvisningsholdene rundt om i Danmark – og det store udland, for den sags skyld.

Mange hold i alle aldersgrupper har enten opvisninger med som en del af deres sæsonprogram ved siden af konkurrencerne, eller også kan der være tale om hold, som udelukkende fungerer som opvisningshold.

På sidstnævnte type af hold vil man som oftest øve en rytmeserie eller to, som man optræder med til stævner og andre arrangementer, hvor der kan være alt fra et par stykke til 10-15 stykker hen over en sæson afhængig af holdet og foreningen.

Mange små børn starter som udgangspunkt på et begynderhold for rytmegymnastik, hvor man generelt ikke konkurrerer så meget, men hvor man i højere grad har fokus på at give de små gymnaster en smag for rytmisk gymnastik og en solid introduktion til genren.

Derefter kan de så bevæge sig over på mere disciplinerede konkurrencehold, efterhånden som alderen og det tekniske niveau bliver højere.

Rytmegymnastik på højere niveau – REPhold, Verdensholdet og konkurrencer

Inden for rytmisk gymnastik finder du også en række hold, som ligger på niveau med de øverste konkurrencehold eller derover, og som på sin vis også kan betegnes som opvisningshold snarere end konkurrencehold.

I dette afsnit kigger vi derfor lidt nærmere på prestigefyldte REPhold, Verdensholdet og nogle af de vigtigste konkurrencer inden for rytmegymnastik.

#1 – REPhold

REPhold står for repræsentationshold, og det er DGI’s bud på nogle af de absolut dygtigste gymnaster fra de enkelte dele af landet. Hører du til blandt de ypperste inden for dansk gymnastik, så kan du tage til udtagelse på et REPhold i din landsdel og prøve at se, om du er dygtig nok til at blive accepteret.

Et REPhold fokuserer typisk både på spring- og rytmegymnastik. Hvis du er springer, forventes det som regel også, at du kan deltage i rytmedelen. Hvis du derimod er hardcore rytmegymnast og ikke er så meget for spring, så kan du ofte få lov til kun at deltage i og fokusere på rytmedelen af træningen og opvisningerne.

Som udgangspunkt skal du være fyldt mindst 18 år for at komme på et REPhold – dog kan du nogle steder være heldig at komme med på holdet som 17-årig, hvis det pågældende hold giver dispensation.

Hvis du ikke er helt klar til at komme på REPholdet, enten fysisk eller teknisk, så kan du anmode om at komme på et såkaldt MINIREPhold, som er for dygtige gymnaster mellem 17-18 år, der ønsker at blive bedre forberedt til udtagelsen til det egentlige REPhold.

Du kan læse mere om både REPhold og MINIREPhold på DGI’s hjemmeside.

#2 – Verdensholdet

Hvis du har været aktiv inden for gymnastik i bare nogle år, så har du sikkert hørt en hel del om Verdensholdet – det kan også være, det er første gang, du stifter bekendtskab med det verdensturnerende danske gymnastikhold.

Verdensholdet går også under det mindre mundrette men mere officielle navn National Danish Performance Team, som forkortes til NDPT. Det er et opvisningshold, som hvert 2. år udtager nogle af de allermest skarpe gymnaster i hele landet, hvorefter de træner hårdt på deres opvisning, som de til sidst rejser hele verden og ikke mindst Danmark rundt med for at vise den danske gymnastik frem på højeste niveau.

Verdensholdet er prestigefyldt for mange gymnaster, og da der kun udtages 20-30 gymnaster hvert 2. år, så er det selvsagt ikke et hold, man bare lige kommer på. Der er desuden delvis deltagerbetaling for at gå på holdet, hvormed gymnasterne dels ikke er professionelle, dels selv viser en stor interesse for at komme med på holdet.

Selvom det både koster penge og kræver en enorm dygtighed at komme på Verdensholdet, så er deres udtagelser alligevel noget, som trækker håbefulde gymnaster til gang på gang. Det skyldes i høj grad også den store oplevelse, man får som gymnast på holdet.

For Verdensholdet 2016-2017 så deres rejserute f.eks. således ud:

  • Tyskland
  • Tanzania
  • Zanzibar
  • Australien
  • Indonesien
  • Kina
  • Mexico
  • USA
  • Danmarksturne
  • Prag
  • Luxembourg
  • Belgien
  • Berlin
  • Sverige

På samme hold deltog 28 gymnaster ligeligt fordelt mellem drenge og piger, og derudover havde holdet deres egen rejseleder, fysiske vejleder, pressechef og 2 professionelle instruktører.

#3 – Konkurrencer

Konkurrencerne spiller også en central og vigtig rolle i rytmegymnastikken såvel som i enhver anden gymnastikform. Om det er amtsmesterskaberne, sjællandsmesterskabet, DM, EM, VM eller sågar OL, så er der rigeligt med konkurrencer inden for denne verden.

Og de fleste unge, spirende og håbefulde rytmegymnaster går da også med en drøm om at blive god nok til at deltage i – og måske endda vinde – en af disse konkurrencer en dag.

Danmark har nogle af verdens dygtigste spring- og rytmegymnaster i mange af genrerne, så hvis du har blod på tanden og et talent for gymnastikken, så er det ikke en umulig drøm at deltage i en eller flere af førnævnte konkurrencer.

Du kan altid følge med i kalenderen for konkurrencer på GymDanmark’s hjemmeside. Vær dog opmærksom på, at kalenderen viser konkurrencer og begivenheder inden for såvel rytmisk gymnastik som springgymnastik og redskabsgymnastik.

Fordele ved rytmisk gymnastik

Rytmisk gymnastik bringer mange forskellige fordele med sig, fysiske såvel som mentale. I rytmisk gymnastik lærer du at udvikle din krop, din koncentration og ikke mindst dine sociale kompetencer.

Når du bliver en dygtig rytmegymnast, så vil du både have brug for fysisk styrke, smidighed, rytmik, selvtillid og en generel kropsbevidsthed, som helt almindelige mennesker ikke kommer i nærheden af.

Der er med andre ord meget at hente i rytmisk gymnastik, hvad enten du er helt nybegynder eller måske har en eller anden erfaring med dans eller gymnastik fra andre sammenhænge.

Du kan altid udvikle dig, du kan altid blive bedre, og du har hele tiden mulighed for at gå efter nye mål, hvad end det er i form af fysisk udvikling, oplevelser eller præstationer inden for konkurrenceverden.

Har du gået til rytmisk gymnastik igennem en årrække, så er der også mulighed for at bruge din erfaring direkte eller indirekte senere hen i livet.

Det kan være, du får mulighed for at undervise andre i samme disciplin, eller du kan tage erfaringerne med over i alverdens andre brancher og fag, herunder dans, musicals, og andet scenekunst samt undervisning, fysisk træning og foreningsliv- og aktivitet.

Hvem kan gå til rytmisk gymnastik?

Som udgangspunkt kan alle gå til rytmegymnastik på én eller anden måde. Det er ikke sikkert, at du med det samme kan få lov at komme med på konkurrencehold, da de enkelte foreninger sammensætter holdene ud fra både alder og teknisk niveau.

Men der findes både motionshold, børnehold og opvisningshold udelukkende med rytmisk gymnastik eller med elementer fra rytmegymnastikken inden for alle aldersgrupper.

For at tage et konkret eksempel fra en dansk forening, så skal man være mindst 11 år gammel for at gå på et af deres specialiserede rytmehold, mens de har børnehold, hvor rytme også indgår, for børn helt ned til 3 års-alderen samt TeamGym hold for børn helt ned til 6 år.